Vil lukke tre plejehjem

GULDBORGSUND: Der skal spares penge på plejehjemmene i Guldborgsund Kommune. Det har byrådet vedtaget i forbindelse med budgetforliget, hvor man skulle finde - og spare - 10 millioner kroner i ældre- og omsorgsudvalget allerede i 2023.

Men det var ikke en nedslået udvalgsformand, avisen fik fat i fredag eftermiddag. Næsten tværtimod.

- Det skal ikke være en hemmelighed, at vi allerede inden forliget har talt om muligheden for at lave en ny plejehjemsstruktur. Af flere grunde er det en god idé, lød det fra Bob Richard Nielsen (DF).

Han understreger, at udvalget først skal mødes i oktober for at træffe de endelige afgørelser. Derfor er hans udtalelser i artiklen her udtryk for tanker, han gør sig som formand og gerne står på mål for.

- Men vi er et udvalg, og vi kommer ikke til at træffe beslutninger uden at gøre det som et udvalg.

Blandt de større udvalgte besparelser gælder lukning af ét eller flere mindre plejehjem i kommunen. I Guldborgsund Kommune findes der 14 plejehjem med i alt cirka 400 beboere.

De fleste plejehjem ejes af boligselskaber, men tre af dem er fortsat ejet af kommunen; det gælder plejecentrene Idestrup, Toreby og Skovvej i Nørre Alslev, som er blandt de ældste og mindst vedligeholdte plejehjemsbyggerier i Guldborgsund.

- De er alle bygget for små 100 år siden, og derfor er værelserne mindre end på moderne plejecentre. I dag ville man bygge badeværelserne anderledes, og man vil give bedre adgang til lifte. Byggerierne er ringere isoleret, og der er en ringere brandsikkerhed. At renovere de tre plejehjem til en moderne standard ville kræve en massiv investering. Her kunne det økonomisk give mening at bygge et nyt plejecenter, forklarer Bob Richard Nielsen.

Samtidig er de ganske små. I alt rummer de cirka 70 beboere, og det er ikke som sådan et problem. Men erfaringer viser, at det faglige fællesskab kan være større og en smule bedre på de lidt større plejehjem. Og det har også en værdi, siger udvalgsformanden.

- Der er bedre muligheder for at sparre med kolleger. Også om natten, hvor det kan ske, at der på de små plejehjem kun er én nattevagt. Det kan være et skrøbeligt fundament at stå på.

Han tilføjer, at der i forhold til nattevagterne også kan være penge at spare på driften, hvis man slår flere plejehjem sammen.

Beskeden om, at kommunen kan finde på at lukke tre plejehjem ned, lyder voldsom og drastisk, da det jo er folks hjem. Hvor står beboerne, hvis I beslutter jer for at gøre det?

- Beboerne er selvfølgelig berettiget bekymrede for, om vi kommer som en tyv om natten og stjæler deres hjem. Men det gør vi ikke. Det vil være en lang proces, og vi skal sikre, at vi har ledige pladser nok, og det har vi ikke. Vi har ingen ledige plejehjemspladser. Så udvalget skal have overbevist økonomiudvalget og byrådet om, at vi skal i gang med at bygge et moderne plejehjem. Det skal de sige ja til, for det har de skrevet under på i budgetaftalen, og når de har gjort det, skal der en byggeproces i gang. Det tager mere end seks måneder at bygge et plejehjem, så der vil gå tid, før beboerne skal flytte.

Af en politiker, der har accepteret besparelser for 10 millioner kroner i sit udvalg at være, lyder du meget tilfreds. Hvad er du ked af at miste til de ældre borgere i kommunen?

- Der vil altid være små detaljer, som jeg er ked af at miste. Men overordnet er jeg ret tilfreds. Vi har bevaret Vores Fristed i Væggerløse, som er et værested til borgere med demens eller parkinson, der bor hjemme med deres ægtefælle. Tilbuddet skal kunne tilbyde begge parter et frirum i hverdagen. Derudover har Ældresagen fået lov at bevare det hus, vi skaffede dem på Skovalleen. Vi har også bevaret midlerne til, at 10 frivillige kan invitere demente borgere ud på aktiviteter. Det drejer sig om 84.000 kroner om året, og det er så vigtigt at kunne gøre noget godt for de demente.

Til gengæld forsvinder caféerne på flere af kommunens plejecentre. Det er noget, som Ældrerådet ærgrer sig noget over. 

- Det var bundne penge, vi skulle finde, og når man skal skære, skal det være der, hvor det gør mindst ondt. Når jeg har talt med brugerne på caféerne, har det været vigtigt for dem fortsat at kunne selvtræne og bevare et fællesskab efter træningen. Og det kan de. De kan stadig sidde i cafémøblerne og benytte træningsredskaberne. Det, de mister, er en medarbejder, der laver kaffen til dem.