Pensionsselskaberne tilbyder en erstatning for efterlønsordningen, men det kræver, at loven bliver lavet om.
To ud af tre danskere i den arbejdsdygtige alder står i dag uden for efterlønsordningen.
Dermed er det langt under halvdelen af befolkningen, som overhovedet er påvirket af debatten om afskaffelsen af ordningen.
Det viser en opgørelse, som Børsen har foretaget.
Mindst 1,5 million danskere står uden for ordningen, afhængig af, om man medregner beskæftigede eller hele befolkningen, viser tal fra Pensionsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Bliver efterlønnen afskaffet vil tusindvis af efterlønsopsparere under 45 år få udbetalt de tilsammen cirka 40 milliarder, de har indbetalt til efterløn.
Og de penge er pensionsselskaberne meget interesseret i, siger Thomas Torp, økonom og presseansvarlig hos PFA Pension til dr.dk.
- Når der bliver udbetalt så store beløb, så vil det selvfølgelig have pensionsbranchens bevågenhed, det skal det. Og det er jo så penge, folk har afsat til pension. Derfor synes vi også, at det er naturligt, at de bliver brugt til pension, siger han.
Men som loven er skruet sammen nu, er det ikke muligt at få en pensionsopsparing, der decideret kan erstatte efterlønnen og samtidig er fradragsberettiget.
Derfor opfordrer pensionsselskaberne politikerne til at tillade mere fleksible ordninger.
Imens kritiserer investeringseksperter regeringen for kun at forrente efterlønsbidraget med 2-3,5 procent - den såkaldte satsregulering som for eksempel dagpenge reguleres med.
Enhver har kunnet få mere ud af sine penge end den forrentning, siger Rune W. Sørensen fra det uafhængige rådgivningsfirma Uvildige.dk til Jyllands-Posten.
Han mener, at en rente på cirka fem procent - eller næsten det dobbelte - ville være noget mere rimelig.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser kritikken. Indbetalinger til efterløn kan ikke sammenlignes med privat opsparing, mener han.
- Satsreguleringen betyder, at man får pengene tilbage og mere til, siger Claus Hjort Frederiksen.
/ritzau/