Hvis en dag forstanden svigter, og en anden skal træffe store beslutninger for en, kan der være en tryghed i at vide, hvem det er.
Det har mere end 107.000 danskere taget stilling til sidste år. De har skrevet en såkaldt fremtidsfuldmagt.
Det skriver DR på baggrund af tal fra Tinglysningsretten.
Når man udfylder en fremtidsfuldmagt, beslutter man, hvem der skal træffe beslutninger om ens hverdag og økonomi, når man selv mister evnen.
Det er eksempelvis, hvis man bliver dement.
I 2022 havde godt 75.000 skrevet en fremtidsfuldmagt.
Man har haft mulighed for at lave en fremtidsfuldmagt siden 2017. Den er et alternativ til at komme under offentligt værgemål.
Antallet af danskere, der har lavet en fremtidsfuldmagt, er kommet bag på sekretariatschefen ved Tinglysningsretten, Brian Pedersen Veie.
- Vi havde nok forudset, at der ville blive en del, men ikke set, at der ville blive så mange, siger han til DR.
Han forventer, at tallet løbende vil stige, ligesom det har gjort, siden det blev muligt i 2017.
Man kan oprette en fremtidsfuldmagt , hvis man er fyldt 18 år og er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af at oprette fuldmagten.
Man kan give fuldmagt til en eller flere. De skal også være over 18 år og kunne handle fornuftsmæssigt.
Det koster ifølge DR 300 kroner i retsafgift ved en notar, som skal bekræfte fremtidsfuldmagten, når den er underskrevet.
Hvis fuldmagten en dag skal anvendes foregår det via Familieretshuset. Det koster 1010 kroner at få den aktiveret, skriver DR.
Det kan være en god ide at få juridisk vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af fuldmagten for at sikre, den kan træde i kraft, hvis det bliver relevant.
Politiken skrev sidste år, at Familieretshuset i 2022 fik 1809 ansøgninger om at aktivere en fremtidsfuldmagt. 592 fik afslag, de fleste fik et delvist afslag.
Ifølge Familieretshuset handlede fuldstændige afslag ofte om, at borgeren efter deres vurdering ikke kunne give fuldmagt, da fuldmagten oprindeligt blev lavet, skrev Politiken.
/ritzau/
-
Med en fremtidsfuldmagt vælger man en person, der for eksempel skal beslutte, om man skal have hjemmehjælp, hvis man har brug for det og ikke selv kan tage beslutningen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
