Astrofysiker: Hjemrejsen er ikke ufarlig for Andreas

Det bliver med ryggen til, at danske Andreas Mogensen, russeren Gennadij Padalka og kasakheren Aidyn Aimbetov tidligt lørdag morgen i en rumkapsel suser fra vægtløshed og tilbage ind i Jordens atmosfære på deres hjemrejse mod Jorden.

Det fortæller Michael Linden-Vørnle, astrofysiker på DTU Space.

- Rumkapslen kommer baglæns ind i atmosfæren, forklarer han.

Ligesom det ikke var ufarligt at sende Andreas Mogensen ud i rummet i en rumraket, er hjemrejsen heller ikke uden risiko.

- Start og landing er de to mest kritiske faser i en rummission, og der hvor man ser de fleste dødsulykker. Det er voldsomme kræfter, der er på spil, siger Michael Linden-Vørnle.

- Når først processen er sat i gang, og man har affyret raketmotoren og bremset rumkapslen, kan man ikke rigtig stoppe den igen. Opstår der et problem undervejs, kan det være svært at afhjælpe det.

På vejen op kan man ifølge astrofysikeren forsøge at styre kapslen væk fra raketten, hvis noget går galt.

- På vejen ned har man ikke rigtig den mulighed. Her er kapslen overladt til sig selv på dens tur ned igennem atmosfæren. Faldskærmene skal folde sig ud, varmeskjoldet skal virke, og bremseraketten skal affyres lige inden landing. Der er ikke rigtig en backup, hvis noget af det her svigter.

Michael Linden-Vørnle understreger dog, at langt de fleste astronauter vender sikkert hjem fra en tur i rummet.

I alt er 18 astronauter omkommet i rumfartens historie under rejser i rummet. Sidste gang, astronauter døde under hjemrejse, var i 1971, da den tre mand store russiske besætning om bord på Sojus 11 omkom på grund af et læk.

- Det risikerer Andreas Mogensen og den øvrige besætning ikke, for de har belært af erfaringen rumdragter på.

Den seneste dødsulykke fandt sted i 1986, da de syv besætningsmedlemmer om bord på rumfærgen Challenger mistede livet, da rumfærgen eksploderede 73 sekunder inde i opsendelsen.

Andreas Mogensen har selv sammenlignet hjemkomsten til Jorden med en rutsjebanetur. Når farten er højest, ligger den på 28.000 kilometer i timen.

Michael Linden-Vørnle karakteriserer Andreas Mogensens mission som en ubetinget succes.

- Andreas har i allerhøjeste grad leveret varen og klaret nogle af opgaverne endda bedre og hurtigere end forventet, siger astrofysikeren.

- Den anden dag skulle de lave roboteksperimenter. Der var sat to dage af, men han blev færdig på en, så han fik lidt ekstra tid til nogle af de andre eksperimenter.

- Han befinder sig åbenbart som en fisk i vandet oppe på rumstationen.