Læger behandler færre barnløse, nu da der er nye regler om brugerbetaling. I forvejen falder fødselstallet.
Ufrivilligt barnløse opgiver at blive forældre, fordi de selv skal betale regningen.
Især studerende og andre med få penge har svært ved at skaffe de 15.000 til 50.000 kroner, som behandlingerne kan løbe op i, viser erfaringerne på landets ni offentlige fertilitetsklinikker.
Siden regeringen og Dansk Folkeparti fra 1. januar indførte delvis brugerbetaling på fertilitetsbehandling, har klinikkerne registreret et fald i antallet af patienter på cirka 20 procent.
- Fortsætter den tendens, vil det betyde, at der her i Nordjylland bliver født 40 færre børn om året. Det er uheldigt i en tid, hvor politikerne hele tiden beklager, at der bliver færre til at forsørge de mange, som går på pension, siger Michael Aasted, overlæge på fertilitetsklinikken på Dronninglund Sygehus.
På fertilitetsklinikken på Rigshospitalet siger klinikchef Søren Ziebe, at det blandt andet er kvinder, der står over for at blive insemineret med sæd fra deres mand eller en donor, som falder fra.
De håber at blive gravide på naturlig vis, eller at egenbetalingen falder bort efter folketingsvalget.
- Men det er risikabelt, fordi tiden er de barnløses største fjende. Jo længere tid de venter, des mindre bliver chancen for graviditet, fordi fertiliteten falder med alderen, siger han.
Holder nedgangen i antallet af behandlinger, vil det på landsplan betyde, at der bliver født mellem 400 og 500 børn færre om året.
Uheldigt, fordi fødselstallet i forvejen er lavt, siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Sophie Hæstorp Andersen. I første kvartal af i år var det det laveste i 21 år.
- Vi skal tilbage til, at barnløse kan få tre gratis behandlinger i det offentlige. Det er nødvendigt, at børnetallet stiger, hvis vi vil bevare vores velstand, siger hun.
/ritzau/