Knap halvdelen af de biotekvirksomheder, som blev stiftet i starten af det nye årtusinde har drejet nøglen om
Biotekbranchen blev ikke det flagskib for Danmark og dansk vækst, som både iværksættere, investorer og politikere satsede på i starten af det nye årtusinde.
Det skriver Ingeniørens hjemmeside, ing.dk.
Biotek er teknologi baseret på biologi, særligt anvendt i landbrugs-, fødevare- og medicinalindustrien, og Ingeniøren har nu kortlagt de 84 biotekvirksomheder, der ifølge brancheforeningen Dansk Biotek blev skabt i årene 2000-2005.
Undersøgelsen viser, at det er gået branchen grelt siden en ellers lovende begyndelse.
37 af virksomhederne er lukket eller har ingen aktiviteter tilbage. De resterende selskaber tabte samlet 647 millioner kroner sidste år.
Kun 11 selskaber havde overskud på over en million kroner.
Alene i årene 2000 og 2001, da forventningerne toppede, blev der investeret knap to milliarder kroner i små danske biotekselskaber.
Men hos Dansk Biotek erkender bestyrelsesmedlem Peter Nordkild, at branchen ikke er blevet det industrieventyr, man havde håbet på.
- Vi er stolte af de arbejdspladser, der er skabt, men det er langt under det antal, vi havde håbet på, siger han til ing.dk og fortsætter:
- Den danske bioteksektor stod rigtigt, rigtigt godt rustet i år 2000. Men mange af de selskaber og projekter, som skulle holdes i live med langsigtet støtte fra investorerne, har man simpelthen trukket stikket ud på.
Poul Houmann Andersen, professor i strategisk forretningsudvikling på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, konstaterer ligeledes, at biotek herhjemme har haft svært ved at leve op til forventningerne.
- Branchen er langt fra den størrelsesorden, som nogen troede, da vi talte om en pendant til Silicon Valley.
- Ikke mange af de løfter, som biotekiværksætterne kom med i starten af 1990'erne, er blevet indfriet, siger han til ing.dk.
Peter Nordkild fortæller, at investorerne generelt har tabt på deres investeringer i dansk biotek og sammenligner udviklingen med dotcom-boblen.
- Opfindelserne og udviklingstiden stod ikke altid mål med håbene, og på den måde blev der brændt mange penge af. Det har vi lært af på den hårde måde, siger han.
/ritzau/