Fossilforskere håber, at nye grønlandske fund kan spore nulevende dyrs udvikling længere tilbage i tiden.
- Fossilerne er ekstremt velbevarede. Selv sådan nogle fine fimrehår har vi fundet aftryk af.
Det fortæller lektor Jan Audun Rasmussen om op mod et ton cirka 520 millioner år gamle fossiler, som Danmarks Naturhistoriske Museum tirsdag får hjem fra Grønland.
Her regner forskerne med, at fundene fra i sommer vil kaste nyt lys over, hvordan nogle af de nulevende dyr er kommet til at se ud, som de gør.
- Vi kan få en mere præcis kobling til det nuværende dyreliv og måske for eksempel koble børsteorms udvikling helt tilbage til den tid, siger Jan Audun Rasmussen om det forestående forskningsarbejde.
Fundene stammer fra begyndelsen af den såkaldte Kambrium-periode for mellem 542-488 millioner år siden. Det var den periode, da de første flercellede dyr blev udbredt i havene, hvor der hidtil kun havde levet bakterier og den slags encellede organismer.
De fleste steder på jorden finder forskerne kun fossiler af dyr med hårde skeletdele, fordi efterladenskaberne af dyr, som kun består af bløddele, er gået til med tiden. Men ikke på Grønland, hvor aflejringerne har en anden beskaffenhed. Og kun på Grønland er der gjort fund fra helt samme tidsalder, som de danske forskere nu får hjem.
- Vores fund vil give os et mere komplet billede af, hvordan livet på havbunden så ud lige på den tid, siger Jan Audun Rasmussen.
Som en sidegevinst vil de danske forskeres kortlægning sammenholdt med fund andre steder måske også kunne give ny viden om, hvordan kontinenterne var placeret i forhold til hinanden jordklodens oldtid, siger han.
Jan Audun Rasmussen fortæller, at forskerne har gjort fossilfund af dyrearter, som aldrig er set før, og som slet ikke ligner dem, vi kender i dag. Og det vil kunne give ny viden om arternes udvikling, siger han.
/ritzau/