Annonce
Indland

Cataloniens Puigdemont forlader eksil og kommer til Danmark

Carles Puigdemont, catalansk separatistleder, har siddet i eksil i Belgien siden slutningen af oktober. Hjemme i Spanien har myndighederne udsendt en arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed af Spanien, som blev afholdt 1. oktober. Foto: Reuters/Francois Lenoir/arkiv

Skal man søge politisk kompromis eller splittelse i Spanien? Det spørgsmål er kernen i debat med Puigdemont.

Carles Puigdemont, den catalanske separatistleder, forlader for første gang sit eksil i Belgien og tager til København for at deltage i en debat på Københavns Universitet.

Det bekræfter lederen af Institut for Statskundskab, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Debatten, der finder sted mandag 22. januar, handler om den politiske situation i Catalonien og de udfordringer, som den spanske region står overfor i en europæisk sammenhæng.

- Jeg er glad for, at Puigdemont vil komme og tale om, hvordan man laver politiske kompromiser - eller ikke gør det. Hvordan hele den catalanske løsrivelsesdiskussion har noget at gøre med, hvordan EU fungerer - eller ikke fungerer for øjeblikket.

- Og i det hele taget give folk mulighed for at stille spørgsmål til et brændende politisk emne, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Universitet kan, mener institutlederen, skabe et rum, hvor kontroversielle politiske spørgsmål kan debatteres.

- Kernen i spørgsmålet her er, hvordan nationalisme og internationalisme spiller sammen, og hvorvidt man skal søge det politiske kompromis eller søge splittelsen i Spanien, siger han.

Kompromis - eller manglen på samme - er det, som meget politik handler om nu om stunder, mener institutlederen.

- Om det er en diskussion om udflytningen af statslige arbejdspladser, om det er Donald Trump, der har siddet et år ved magten, eller om det er Spaniens fremtid, så handler politik for øjeblikket om, hvorvidt kompromiset er muligt, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Puigdemont har været i eksil i Belgien siden slutningen af oktober.

Hjemme i Spanien har myndighederne udsendt en arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed af Spanien, som fandt sted 1. oktober.

Det betyder, at han vil blive anholdt, hvis han vender hjem.

Regeringen i Catalonien gennemførte - med Puigdemont i spidsen - afstemningen, selv om Spaniens forfatningsdomstol havde slået fast, at den var ulovlig.

Under halvdelen af de catalanske vælgere deltog. Af dem stemte ni ud af ti for løsrivelse. Knap en måned senere vedtog et lille flertal af det catalanske parlament at erklære Catalonien for selvstændig.

Samme dag opløste centralregeringen i Madrid det regionale parlament, fyrede den lokale regering, udskrev nyvalg og overtog styringen af regionen.

Herefter rejste Puigdemont og fire eksministre til Belgien. Andre medlemmer af regeringen blev fængslet.

Separatistlederen førte valgkamp fra Belgien. Og oven på resultatet, som har givet tilhængerne af løsrivelse et flertal i det catalanske parlament, ønsker han at regere Catalonien fra sit eksil.

Sker det, har premierminister Mariano Rajoy truet med at opretholde direkte styre i regionen.

Puigdemont skal debattere med professor Marlene Wind og professor Christian F. Rosbøll. Mikkel Vedby Rasmussen modererer debatten.

  • Former Catalan leader Puigdemont poses with members of his party ''Junts per Catalunya'' parliament group in Brussels
    Carles Puigdemont, catalansk separatistleder, har siddet i eksil i Belgien siden slutningen af oktober. Hjemme i Spanien har myndighederne udsendt en arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed af Spanien, som blev afholdt 1. oktober. Foto: Reuters/Francois Lenoir/arkiv
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød