Christianitterne har besluttet at købe fristaden af staten. Men parterne er fortsat uenige på flere områder.
Selvom christianitterne nu er nået til enighed om at købe Christiania af staten, er der stadig mange ting, der mangler at falde på plads, før fristadens fremtid er sikret. Det fortæller Knud Foldschak, advokat for Christiania.
For mens statens tilbud lyder på, at christianitterne kan erhverve sig bygningerne på Christiania for 150 millioner kroner, har beboere endnu ikke taget stilling til beløbet.
- Jeg tror, at 150 millioner er at skyde over. Men det er nogle opregninger og opmålinger af bygninger, der skal afgøre det, siger Foldschak.
Risenga Manghezi, der er talsmand for Christiania, er også af den klare overbevisning, at 150 millioner er for meget. For selv dem med få midler i fristaden skal kunne være med og fortsat kunne bo på Christiania, siger han til TV2.
Derudover er der ifølge Knud Foldschak to punkter, som vil kunne skabe splid mellem parterne i løbet af forhandlingerne frem mod en endelig aftale:
- Christianitterne mener, at de - nu når de ejer stedet - skal have lov til at bestemme, hvem der skal bo der, hvorimod staten mener, der skal være en mere åben og objektiv venteliste.
Den anden problemstilling drejer sig om huse på voldene, som omgiver Christiania. Købet af bygningerne fra staten inkluderer nemlig ikke voldområderne og dermed heller ikke husene. Huse, som staten har planer om at rive ned, forklarer Knud Foldschak.
Advokaten er dog stadig fortrøstningsfuld og tror på, at staten og fristaden nok skal nå til enighed - formentlig allerede indenfor en måneds tid.
- Det vigtige er, at der er en konsensusbeslutning om, at man nu gerne vil tage skridtet ind i en lovlig eksperimentel fremtid. Man har fået en tro på, at det nok skal lade sig gøre, siger Foldschak.
Christianitterne vil inden den 7. juni beslutte, om det enten er en boligorganisation eller en fond, der skal stå for købet.
/ritzau/