Annonce
Indland

Connie Hedegaard skal stå i spidsen for grøn tænketank

Connie Hedegaard - formand for grøn tænketank. Foto: Eraldo Peres/AP/POLFOTO

Tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard er valgt som ny formand for den grønne tænketank, Concito.

Medlemmerne i den uafhængige, grønne tænketank, Concito, har torsdag eftermiddag valgt tidligere EU-kommissær og minister Connie Hedegaard som ny bestyrelsesformand.

Her afløser hun den forhenværende direktør i Dong, Anders Eldrup, der dog bliver i tænketanken som næstformand og ser frem til samarbejdet med den klimapolitiske profil.

- Connie Hedegaard er en af Danmarks vigtigste stemmer på klima- og energiområdet. Hun kender det politiske system indefra og har et unikt kendskab til klima- og bæredygtighedsdagsordenen i Danmark og internationalt, siger Anders Eldrup i en pressemeddelelse.

Netop de internationale erfaringer er blandt de emner Connie Hedegaard selv fremhæver, da Ritzau i forbindelse med udnævnelsen spørger hende til hendes visioner for dansk klimapolitik.

- Danmark skal i højere grad inddrage erfaringer uden for landets grænser, for en af opskrifterne til at få den grønne omstilling til at tage fart er at bygge på hinandens erfaringer, siger hun.

- Det er en af de ting, jeg vil tage med ind i arbejdet i Concito, for det er sindssyg vigtigt, at vi ikke sidder og tror, at vi skal have en isoleret dansk vinkel på alting.

Derudover vil Connie Hedegaard i Concito især sætte sine kræfter ind på, "at få klimatænkningen til at være en integreret del af den økonomiske tænkning".

- Jeg synes stadig, at der er en alt for stor tendens til, at de bliver sat op som hinandens modsætninger, og der mangler fortsat en grundlæggende forståelse for, at det, der er dyrt på kort sigt, ikke nødvendigvis er dyrt på langt sigt, siger hun.

Før sin tid som EU's første klimakommissær var Connie Hedegaard for De Konservative både miljøminister og klimaminister og sad dermed i regering med Venstre.

Den nuværende udgave af Venstre-regeringen har ved klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt varslet en tilbagerulning af de hidtidige danske klimamålsætninger på blandt andet CO2-udledning.

Og selvom Connie Hedegaard ikke vil blande sig i regeringens beslutning, så ærgrer ministerens udmelding hende alligevel.

- Med tanke på, at der om få uger i Paris (klimatopmødet Cop 21 red.) er stærke kræfter, der arbejder for en beslutning om, at man ikke skal kunne rulle klimatiltag tilbage, er signalet fra den danske regering ikke specielt godt timet, siger hun.

  • Connie Hedegaard - formand for grøn tænketank. Foto: Eraldo Peres/AP/POLFOTO
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM