Tysklands problem med at sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande findes i stigende grad også i Danmark.
Det er blevet sværere for Danmark at sende afviste asylansøgere tilbage til andre europæiske lande, hvor de tidligere er blevet registreret.
Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, skriver Kristeligt Dagblad.
I 2013 og 2014 nægtede andre europæiske lande i henholdsvis 10,7 og 22,5 procent af sagerne at tilbagetage en asylansøger.
I 2016 og 2017 er tallet steget til henholdsvis 48 og 34 procent.
Det er overraskende, at Danmark og de europæiske lande har så svært ved at nå til enighed om, hvordan man skal tackle de migranter, der rejser fra et land til et andet. Det mener professor Marlene Wind, der forsker på Københavns Universitet i samspillet mellem ret og politik i EU.
- Det ligger i Dublin-reglerne, at vi skal udøve gensidighed i forhold til de asylansøgere, der allerede har fået deres sag behandlet i et andet EU-land. Det betyder, at der skal være mulighed for at sende en asylansøger tilbage til det første land, hvor vedkommende er registreret, siger hun til Kristeligt Dagblad.
- Derfor kommer det bag på mig, at det ikke fungerer. Men det viser, som eksperter har sagt i et år, at Dublin-forordningen ikke virker, siger hun.
I sidste uge mødtes stats- og regeringsledere fra EU til et topmøde, hvor netop striden om håndteringen af flygtninge- og migranter var øverst på dagsordenen.
Her indgik Tyskland blandt andet en aftale med en række EU-lande om at sende tusindvis af asylansøgere i Tyskland tilbage til de lande, hvor de først er registreret under Dublin-forordningen.
Problemerne med at hjemsende asylansøgere skal ifølge forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa forklares historisk.
- Under migrationskrisen (i 2015, red.) undlod man i flere lande at registrere asylansøgere, som derfor kunne sive op igennem Europa, siger hun til Kristeligt Dagblad.
- Nu presser Tyskland så på for, at man skal følge reglerne. Men så risikerer man, at hele systemet bryder sammen, fordi der stadig er et stort ønske om at begrænse migrationen, siger hun.