Annonce
Indland

Dansk fagforening vil ikke kopiere Norges farvel til au pairs

FOA ønsker at forbedre au pair-ordningen i Danmark og ser frem til politisk behandling af emnet næste uge.

Det er ikke holdbart at vinke helt og fuldkomment farvel til au pair-ordningen i Danmark, men den skal og bør forbedres.

Sådan lyder det fra sektorformanden for Kost- og Servicesektoren i FOA, som organiserer au pairer, Pia Heidi Nielsen.

Udmeldingen kommer, en uge inden at SF og Enhedslistens beslutningsforslag om at ændre i den danske au pair-ordning skal behandles i Folketinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onsdag besluttede de norske regeringspartier at fjerne au pair-ordningen i landet med øjeblikkelig virkning, blandt andet fordi man konkluderer, at ordningen ikke længere handler om kulturudveksling, men billig arbejdskraft.

Selv om Norge med det nye tiltag forsøger at fjerne udnyttelsen af den udenlandske hushjælp til en lav løn, er det ikke at foretrække i Danmark, lyder det fra FOA's sektorformand.

- Den vej skal vi ikke gå i Danmark. Tværtimod skal vi se på den ordning, der er, og forbedre den ved at have øje for beskyttelse og løn, siger hun.

Hun understreger, at det arbejde, som au-pairs yder i Danmark, efterspørges, og der vil være nogen, der tager det arbejde, om der er en ordning eller ej.

Victoria Velásquez (EL) er et af de folketingsmedlemmer, der har stillet beslutningsforslaget, som skal behandles torsdag i næste uge.

- I dag står man som au pair enormt retsløst og sårbart og bliver underbetalt. Så man skal have nogle rettigheder på lige fod med andre på det danske arbejdsmarked, siger hun til Ritzau.

Victoria Velásquez er enig med FOA i, at arbejdet vil blive udført, uagtet om der er en au pair-ordning eller ej.

Dog mener hun, at man de facto vil afskaffe au pair-ordningen, som vi kender dem i dag, hvis man indfører de rettigheder, som beslutningsforslaget lægger op til.

Som ordningen er i dag, må personer, der er i Danmark som en del af au pair-ordningen, højst arbejde 30 timer om ugen og skal have mindst 4700 kroner i lommepenge om måneden.

Pia Heidi Nielsen peger på, at som det er nu, er opholdstilladelsen koblet op på den enkelte au pair, mens personens arbejdstilladelse følger kontrakten med værtsfamilien, hvor au pairen er ansat.

- Mange af de sager, vi ser, er au pairen kommet i klemme med værtsfamilien. Det er et miskmask, siger hun.

Hun ønsker desuden et opgør med, at au pairer kun må arbejde 30 timer om ugen.

SF og Enhedslisten lægger vægt på samme områder som sektionsformanden i FOA i deres beslutningsforslag, der skal behandles torsdag.

Partierne ønsker, at au pair ordningen erstattes med en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for familiehjælpere.

/ritzau/

Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød