Annonce
Indland

Dansk golfdronning rammer rund score på 50

Iben Tinning kan se tilbage på en glorværdig golfkarriere. Her ses hun ved en turnering i Dubai tilbage i 2008. Få år senere stoppede hun karrieren. (Arkivfoto). Foto: Steve Crisp/Reuters

Dansk golf var på kvindesiden flot repræsenteret af Iben Tinning på den internationale scene. Tinning, som fylder 50 år, nåede også at være dansk landstræner.

Iben Tinning er stadig den danske kvinde med mest succes i international golf. Det kan hun konstatere, inden hun søndag 4. februar fylder 50 år.

I sin aktive karriere nåede Iben Tinning at vinde seks turneringer på Ladies European Tour. Det har ingen anden kvindelig dansk golfspiller præsteret. Endnu.

Det er dog kommet tættere på en tangering af rekorden, da Emily Kristine Pedersen er oppe på fem turneringssejre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De har været alt for længe om at slå mine rekorder, og jeg sidder bare og venter, sagde Iben Tinning til magasinet Dansk Golf i 2021.

I samme interview roste Iben Tinning de nuværende aktive spillere på kvindesiden og forudså, at der snart ville være en spiller, der ville vinde en turnering på LPGA Touren, som mest spilles i USA.

I sin aktive karriere nåede Iben Tinning ikke at vinde en turnering på LPGA Touren.

Men det formåede Nanna Koerstz Madsen i 2022 ved at vinde en LPGA-turnering i Thailand, så spådommen kom til at holde stik.

Sejren i Dubai i december 2010 satte et smukt punktum for Iben Tinnings 14 år lange karriere med den sjette titel på European Tour. Derudover blev det til 58 top-10-placeringer for danskeren.

Problemer med en slidt hofte betød, at beslutningen om et farvel til golfsporten allerede var taget et år før turneringen i Dubai. Derudover ønskede hun at få mere tid sammen med familien.

Da Tinning stod på sidstedagen i Dubai, var det fem år siden, hun senest havde prøvet at vinde på European Tour. Det var derfor ikke uden sved på panden og nerver, at hun stillede op i den varme ørkenstat.

Golfspilleren var så nervøs, at hun havde beordret sin engelske træner, James Petts, til at holde sig væk under sidste runde, da hun mente, at han bragte uheld.

Træneren tiggede og bad om at være med, men Tinning nægtede, og først efter sejren og de 560.000 præmiekroner var i hus, fik James Petts lov til at komme ud på banen.

Iben Tinning har desuden ved flere lejligheder repræsenteret det europæiske hold ved Solheim Cup, hvor de bedste amerikanske spillere er modstandere.

Efter karrieren tog Iben Tinning en praktisk og obligatorisk uddannelse og blev professionel golftræner.

Golf blev fra 2016 en del af det olympiske program, hvilket fik Dansk Golf Union til at ansætte Iben Tinning som kvindelandstræner ved OL i Rio.

Siden blev hun også golfkommentator, og hun lever i dag af at undervise i golf, være manager og kommentere golf på tv.

Iben Tinning er gift med den tidligere ishockeyspiller Lasse Degn, og sammen har de sønnen Mads.

/ritzau/

  • Iben Tinning takes her tee shot on the fifth hole during the third round of the Dubai Ladies Masters golf tournament
    Iben Tinning kan se tilbage på en glorværdig golfkarriere. Her ses hun ved en turnering i Dubai tilbage i 2008. Få år senere stoppede hun karrieren. (Arkivfoto). Foto: Steve Crisp/Reuters
Annonce
Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition