Annonce
Indland

Danske rejseselskaber dropper Egypten

Rejseselskaberne Apollo, Spies, Atlantis og Star Tour stopper nu for rejser til Egypten.

- Vi trækker alle vores 200 danske turister i Egypten hjem i god ro og orden. Senest mandag i næste uge er de hjemme, siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, til Ritzau.

Det sker efter, at Udenrigsministeriet af sikkerhedsmæssige årsager nu også fraråder ikke-nødvendige rejser til turistområder i Egypten på grund af omfattende uro i landet.

Hidtil har anbefalingen været, at danskere skulle holde sig fra hovedstaden Kairo og andre egyptiske storbyer, men nu gælder det også turistområderne ved Rødehavet og Aqababugten.

Spies, Apollo, Star Tour og Atlantis fortæller alle, at de følger rejsevejledningen slavisk.

- Vi åbner ikke for rejser til Egypten, før Udenrigsministeriet mener, at det er forsvarligt at sende turister derned, siger kommunikationschef i Apollo, Rikke Koks Andreassen, til Ritzau.

Hun oplyser, at selskabets 150 danske turister senest mandag i næste uge vil blive fragtet tilbage til Danmark i "god ro og orden".

Spies oplyser ligeledes, at de aflyser samtlige flyvninger - som udgangspunkt frem til 7. oktober.

Rejseselskabet har i alt 196 turister i Hurghada-området i Egypten. 176 følger deres normale hjemrejseplaner og kommer hjem mandag.

De sidste 20 gæster er to ugers gæster, som formentlig også kommer hjem mandag og dermed får deres ferie forkortet.

Selv om Atlantis også indstiller rejser fra Egypten, planlægger de dog ikke at trække turister hjem før tid.

- Vores 700 turister i landet rejser som planlagt. Udenrigsministeriet fortæller jo, at sikkerhedsrisikoen ikke er steget, siger kommunikationsdirektør hos Atlantis, Rikke Ammitzbøll.

Stig Elling oplyser, at Star Tours rejser til Egypten som udgangspunkt er indstillet frem til primo oktober.

- Vi regner med at starte op igen til vinter, hvis situationen tillader det. Og hvis Udenrigsministeriets anbefalinger er i orden, siger Stig Elling.

Sverige og Norge har desuden ændret deres rejsevejledninger, og Udenrigsministeriet oplyser, at man taler meget sammen med de nordiske kolleger om den urolige situation i Egypten.

Siden situationen eskalerede er mindst 525 mennesker blevet dræbt, da de egyptiske sikkerhedsstyrker onsdag blev sat ind mod aktivister fra Det Muslimske Broderskab i hovedstaden Kairo og andre steder i landet.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM