Annonce
Indland

Danske Spotify-kunstnere får stor opbakning fra udenlandske lyttere

I 2023 genererede danske kunstnere over 311 millioner kroner i royalties fra Spotify alene. Det er en stigning på mere end 75 procent siden 2017. (Arkivfoto). Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix

111 danske kunstnere generede i 2023 over en halv million i Spotify-royalties. En pæn del kom fra udlandet.

Streamingplatforme som Spotify er med til at give danske kunstnere muligheden for at nå et internationalt publikum, og det er i høj grad en chance, som de hjemlige musikere har grebet.

En ny opgørelse fra musiktjenesten viser, at 45 procent af alle royalties genereret af danske kunstnere på Spotify sidste år kom fra udlandet.

Det er en del af en større tendens, forklarer svenske Johan Seidefors, der er nordisk musikchef for Spotify.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dansk musik skrevet på dansk bliver lyttet til i udlandet, fordi det for mange lyttere handler om følelsen af musik, mere end hvad sangene egentlig handler om, siger han.

- Vi kan se, at musik i det hele taget rejser mere på tværs af landegrænser, og at det i særlig høj grad er en trend drevet af unge mennesker. De er mere åbne for at lytte til ny musik på andre sprog, vurderer han.

I 2023 genererede danske kunstnere over 311 millioner kroner i royalties fra Spotify alene. Det er en stigning på mere end 75 procent siden 2017.

Forklaringen skal både findes i, at flere kunstnere er kommet til i den periode. Men det handler også om, at streamingindustrien er vokset sideløbende.

Spotifys økonomi hænger sådan sammen, at selskabet hvert år udbetaler to tredjedele af sin samlede omsætning til rettighedshaverne. Omsætningen kommer dels fra reklamer og dels fra betalende brugere.

Opgørelsen fra musiktjenesten viser, at 111 danske kunstnere genererede mere end en halv million hver i royalties fra Spotify i 2023. Det svarer til en stigning på 60 procent siden 2018.

Det betyder ikke nødvendigvis, at kunstnerne kan stikke alle pengene i lommen.

Spotify udbetaler nemlig i første omgang pengene til rettighedshaverne af musikken. Det kan sagtens være en uafhængig kunstner, men det kan måske i endnu højere grad være et pladeselskab.

Dermed er det ikke kun musiktjenesten, som har en stemme, i forhold til hvor meget musikerne får udbetalt, da det afhænger af den enkelte aftale.

/ritzau/

  • Spotify 2021 and Q4 results
    I 2023 genererede danske kunstnere over 311 millioner kroner i royalties fra Spotify alene. Det er en stigning på mere end 75 procent siden 2017. (Arkivfoto). Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya