Annonce
Indland

Danske sygeplejersker får job i nabolande

Antallet af danske sygeplejersker, der søger til Sverige og Norge, er mere end tredoblet det seneste år.

Stadig flere danske sygeplejersker vender blikket mod det norske og svenske arbejdsmarked, fordi det kan være svært at få job herhjemme.

Antallet af danske sygeplejersker, der søger autorisation som sygeplejerske i Sverige og Norge er mere end tredoblet det seneste år. Det skriver Dansk Sygeplejeråds fagblad Sygeplejersken.

I første halvår af 2010 ansøgte 60 danske sygeplejersker om autorisation i enten Sverige eller Norge. Det tal var steget til 220 i de første seks måneder af 2011. Det viser tal fra Socialstyrelsen i Sverige og Statens Helsetilsyn i Norge.

- I 2010 var det danske sundhedsvæsen igennem massive besparelser med fyringer og stillingsnedlæggelser. Besparelserne slår for alvor igennem nu. Derfor ser vi den markante stigning i danske sygeplejersker, som søger autorisation i Sverige og Norge.

- Jeg er overbevist om, at det kun er begyndelsen, påpeger Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

24-årige Sandra Haahr-Nielsen er nyuddannet dansk sygeplejerske fra januar i år. Efter at hun uden held havde søgt flere job i Danmark, fik hun job som sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling på Skåne Universitetssygehus.

- I Danmark ville arbejdsgiverne kun have sygeplejersker med erfaring, og besparelserne gjorde, at der var meget rift om jobbene, fortæller Sandra Haahr-Nielsen, der peger på, at lønnen er lavere i Sverige og arbejdstiden længere:

- Jeg arbejder 38,5 timer om ugen og tjener cirka 20.000 svenske kroner om måneden.

I Dansk Sygeplejeråd peger man på, at det er vigtigt, at politikerne bliver opmærksomme på udviklingen, for om få år kommer der igen mangel på sygeplejersker på danske hospitaler, og så er det helt nødvendigt, at sygeplejerskerne vender tilbage.

/ritzau/

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya