Annonce
Indland

Danskere vil lukke udlændinge ind på sommerhusmarkedet

Sommerhuse i Søndervig. Foto: Anders Brohus/POLFOTO/arkiv

Det er ikke muligt for udlændinge at købe sommerhus i Danmark, men det vil et flertal af danskerne ændre.

Et flertal blandt danskerne vil lade udlændinge købe sommerhus i Danmark, som det ellers ikke er muligt i dag.

Det viser en ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau. 59 procent mener, at udlændingene skal lukkes ind på sommerhusmarkedet, mens 28 procent er imod.

Hvis udlændinge lukkes ind på sommerhusmarkedet, så vil sommerhuspriserne få et nøk opad. Det siger Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom hos Realkredit Danmark.

- Det vil være en helt ny køberskare, man lukker ind på markedet. Det vil alt andet end lige betyde, at efterspørgslen vil blive større, og så vil priserne på sommerhuse også stige en smule.

- Man skal ikke forvente, at priserne vil piske i vejret. Det er ikke sikkert, at en tysker synes, det er billigt at købe et dansk sommerhus, og de fleste vil nok stadig foretrække, at leje et sommerhus et par uger om året, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Beslutningen om at udelukke udlændinge fra sommerhusmarkedet skyldes en særregel fra 1973, hvor Danmark trådte ind i EF.

Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten), er en af dem, som mener, at særreglen skal afskaffes.

Han mener det vil gavne Udkantsdanmark. Borgmesteren forslår, at man indfører en prøveperiode på to år, hvor EU-borgere kan få lov til at købe sommerhuse i Danmark.

- Sådan et forsøg vil være med til at skabe vækst og udvikling i provinsen. Det har vi behov for. Så må vi evaluere ordningen efter to år og indføre særreglen igen, hvis sommerhussalget imod forventningen løber løbsk, siger John Brædder.

Sommerhusene op langs den vestjyske kyst har flittigt besøg af tyskere, som lejer sig ind. I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger der over 9000 sommerhuse, og disse sommerhuse, mener borgmester Iver Enevoldsen (V), bør blive på danske hænder.

- Jeg vil være meget bekymret på turismens vegne, hvis det skete. Tyskere har ikke samme tradition for at leje sommerhuse ud, og derfor frygter vi, at de tyskejede sommerhuse vil stå tomme i store perioder af året, siger borgmesteren.

Sommerhuse i Søndervig. Foto: Anders Brohus.

FAKTA: Udlændinge kan ikke købe sommerhuse

Et flertal blandt danskerne vil ændre den regel, som forhindrer udlændinge i at købe sommerhus i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

*Som det er nu, må sommerhuse i Danmark kun sælges til danskere og ikke til udlændinge.

*Reglen blev indført, da Danmark trådte ind i EF i 1973. Her blev en række forbehold vedtaget, og et af disse var altså en særregel om, at udlændinge ikke må købe sommer- eller fritidshuse i Danmark.

*Der kan dispenseres fra reglen, hvis en udlænding har et særligt tilhørsforhold til Danmark.

*Reglen gælder kun i Danmark. Danskere kan derfor godt købe sommerhuse i udlandet.

Kilde: Ritzau

  • Sommerhuse i Søndervig. Foto: Anders Brohus/POLFOTO/arkiv
  • Sommerhuse i Søndervig. Foto: Anders Brohus.
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya