De sidste og afgørende forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne er i gang mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening i KL's bygning på Islands Brygge.
Forud er gået lange forhandlinger, uden at parterne er kommet hinanden nærmere, og forventningerne er tirsdag mildest talt afdæmpede.
KL's topforhandler, Michael Ziegler, er ikke optimist.
- Jeg er ikke overdreven optimist. Vi har forhandlet i flere måneder og er i virkeligheden ikke kommet grundlæggende nærmere hinanden. Afstanden er enorm, siger han til Ritzau, kort inden han går ind til forhandlingerne.
Omvendt håber Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, fortsat på en aftale. En konflikt vil ramme folkeskolen hårdt:
- Jeg håber på en ny aftale, eller at vi i god ro og orden bliver enige om at føre den nuværende ordning videre, for den fungerer faktisk rigtig godt, siger han.
- Troen på, at man kan konflikte sig til noget, der fungerer i den danske folkeskole, det er fuldstændig håbløst. Jeg vil ikke afvise, at regeringen bakker KL op, og de vil tromle os, men det er det værste, der kan ske for folkeskolen, siger han.
Det er arbejdsgivernes krav om, at skolelærernes arbejdstid skal omlægges, der er det store stridspunkt. Kravet betyder blandt andet, at lærerne skal bruge en større del af deres arbejdstid på at undervise, mens forberedelsestiden skæres ned.
Ifølge Anders Bondo Christensen vil en gennemførelse af KL's planer resultere i, at lærernes engagement og begejstring i undervisningen vil drukne i ekstra lektioner og økonomi. Og det kan have store konsekvenser for folkeskolen.
- Jeg tror faktisk, at det er så alvorligt, at det er hele opbakningen til folkeskolen, der er på spil. Vi ved, at kvalitet i undervisningen betyder mere for forældrene, end at børnene har 37 timers skolegang om ugen. Jeg er bange for, at nogle begynder at vælge folkeskolen fra, siger han.
Hvis parterne ikke når til enighed kan det ende med lockout.
- Der er meget på spil i dag, for hvis vi ikke når et resultat, har vi jo en regulær krise. Jeg vil ikke diskutere, hvad vores beslutning bliver, hvis vi ikke får en aftale, men det ville være en meget, meget alvorlig situation, siger Michael Ziegler.
/ritzau/