Færre børn dør i drukneulykker. Men bagved tallene gemmer sig også risikoen for, at vi begrænser vores børn.
Når solen bager, og vi er gået på ferie, er det højsæson for drukneulykker i forbindelse med badning.
Mens de helt små børn typisk drukner i et badekar eller en fiskedam i nærheden af hjemmet eller i en have, drukner lidt større børn oftest ved stranden og i badebassiner.
Men udviklingen går i den rigtige retning, for færre børn lider druknedøden. Det viser tal fra TrygFondens Nationale Druknestatistik for 2014, der er det seneste år med tilgængelige data.
- Vi kan se, at drukneulykker med børn er faldet drastisk efter 2009, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.
- Det er femte år i træk, at vi kan se, at drukneulykker med børn er faldet. Så vi håber, det er en tendens, der kan fastholdes.
Et til to børn er druknet om året siden 2009, mens der tilbage i 2001 til 2009 var fire til syv børn, der druknede, viser undersøgelsen.
- Det er selvfølgelig et til to for meget, for vi ønsker, at ingen skal drukne, siger han.
Men tendensen til, at færre børn drukner, glæder René Højer.
- Noget tyder på, at vi er blevet endnu bedre til at passe på vores børn, så der ikke opstår farlige situationer, når de er i nærheden af vand.
Men John Halse, der er cand.pæd. og psych. og gennem 16 år har været formand for Landsorganisationen Børns Vilkår, vil alligevel godt kippe lidt med et advarselsflag.
For selv om det indiskutabelt er glædeligt at færre drukner, kan der bagved sådan nogle statistikker gemme sig en risiko for, at vi begrænser vores børn for meget, mener han.
- Jeg er ikke den, der siger, at forældre ikke skal passe på deres børn, når de er ude på farlige strande. Men statistikken kan også dække over, at dele af det moderne forældreskab passer for meget på deres børn, siger han og uddyber:
- Hvis beskyttelsen af børnene betyder, at de ikke må nærme sig vandet på egen hånd eller sidde nede i strandkanten og lege med sand, fordi der kunne komme en bølge ind, så er man i gang med en begrænsning.
John Halse forklarer, at det er en del af barndommens natur at være nysgerrig og afprøve grænser og gøre sig erfaringer. Han råder nutidens forældre til at være lidt mere tilbagelænede.
