Flere pårørende fortryder at have sat urnen med afdøde ned i en fællesgrav. De vil have urnen gravet op igen.
Det er ikke så let at flytte en urne, når den først er sat ned i en fællesgrav. Ikke desto mindre er det netop, hvad en del pårørende ønsker.
Alene på de fem kommunale kirkegårde i København flyttes hvert år flere end 100 urner, fordi de pårørende fortryder, at urnen i første omgang blev nedsat i de ukendtes grav.
Ifølge antropolog Naja Genet May, kan en forklaring være, at folk er mere mobile i dag.
- De flytter, og så må urnen flytte med, siger hun.
Det kan også være, at den afdøde for ikke at ligge de efterladte til last, har ønsket at blive begravet i en fællesgrav.
- I respekt for afdøde efterkommer de pårørende dennes ønske, men opdager senere, at de savner et fysisk rum at sørge i og vende tilbage til, siger Naja Genet May, som også er bedemand i Begravelses Service.
I Frederiksberg Kommune graver man som hovedregel ikke urner op af askefællesgraven før 10 år efter nedsættelsen.
Kommunen forsøger desuden at imødegå flyttetendensen ved at kræve, at de pårørende skriver under på en erklæring om, at de er indforstået med, at urnen ikke kan flyttes fra den anonyme fællesgrav, når den først er sat ned.
- Vi synes, der var for mange, der fortrød bagefter, og det er altså ikke så nemt bare lige at grave en urne op igen, siger Conny Olsen, tilsynsførende ved kirkegårdene på Frederiksberg.
Den nye procedure er, at de pårørende underskriver erklæringen, og derefter går der 14 dage, før urnen nedsættes.
14 dage er dog ikke altid nok. Nogle fortryder alligevel og ønsker urnen gravet op. Så må de gå videre med det og søge Kirkeministeriet om tilladelse, siger Conny Olsen.
/ritzau/