Én ekstra person dømt efter straffeloven kan afgøre, om et helt boligområde bliver stemplet som en ghetto.
Det er konsekvensen af sidste uges boligaftale, hvor regeringen, Venstre og Liberal Alliance aftalte nye kriterier for, hvornår et belastet byområde kan defineres som en ghetto.
Jyllands-Posten har gennemgået grundlaget for den nye ghettooversigt, og ifølge eksperter er det tilfældigheder, som afgør, hvem der havner på den udskældte liste.
For eksempel er Jennumparken i Randers en ghetto ifølge de nye kriterier, fordi der i 2010-2011 i gennemsnit boede cirka 24 dømte i området. En dømt beboer mindre, og Jennumparken var gået fri.
- Stemplet er dårligt for boligområdet og beboerne, som pludselig bliver sat i bås. Men også i forhold til boligsøgende, som siger: "Hold da op, det er vist ikke dér, vi skal flytte hen," siger Jan Guldmann til Jyllands-Posten.
Guldmann er formand for bestyrelsen i RandersBolig, som Jennumparken hører under.
Seniorforsker Knud Erik Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener, at ghetto-kriterierne rammer helt ved siden af.
- Det er absurd, hvor lidt der skal til for at komme på listen. Det bliver tilfældigheder, siger han til Jyllands-Posten.
Han bliver bakket op af John Andersen, forsker i ghettoisering ved RUC.
By- og boligminister Carsten Hansen (S) erkender, at få personer kan afgøre, om et byområde er stemplet som ghetto eller ej.
- Men der vil altid være grænsetilfælde, siger han til avisen.
/ritzau/