Annonce
Indland

Færre bruger Facebook dagligt i Danmark

Færre danskere logger ind på det sociale medie Facebook dagligt. Det viser ny analyse fra DR om danskernes medieudvikling i 2023. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Ny analyse af borgernes medievaner viser, at det daglige brug af sociale medier er faldet i 2023.

Borgernes brug af sociale medier - især Facebook - er faldet i 2023. Og derfor vurderer DR's medieanalytikere, at 2024 kan blive det år, hvor andelen af borgere i Danmark, der dagligt er på Facebook, ryger ned under 50 procent.

Det viser DR's rapport "Medieudviklingen 2023", der er DRs årlige medieforskningsrapport.

Det er ikke første år, at borgernes forbrug af Facebook falder. For i 2022 brugte 68 procent Facebook dagligt, mens kun 59 procent brugte mediet dagligt i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men selv om forbruget falder, er Facebook ifølge adjunkt Jacob Ørmen fra Københavns Universitet, der blandt andet forsker i digitale medier og sociale medier, stadig et medie, som de fleste danskere bruger.

- Facebook er nok stadig det medie, der er mest samlende for danskerne. Det vil sige, at det er der, som flest forskellige danskere er på, siger han.

Tallene viser desuden, at det især var danskere mellem 32 og 46 år, der brugte Facebook dagligt i 2023. Her loggede over 70 procent af gruppen på mediet hver dag, mens kun lidt under 50 procent af de unge var på dagligt.

Og det mener Jacob Ørmen, at der er en god grund til.

Link til DR''s pressemeddelelse

- Det er måske det allerførste medie, der for alvor tog fart som et populært socialt medie i Danmark, hvilket var lige da de var unge voksne, siger han.

Også andelen, der i analysen angiver slet ikke at bruge Facebook, er steget fra 14 procent i 2021 til 18 procent i 2023.

Facebook er dog stadig det mest brugte sociale medie i Danmark. Derefter kommer Messenger, som er efterfulgt af billedmediet Instagram.

Det daglige brug af sociale medier er generelt faldet fra 83 procent i 2022 til 77 procent i 2023, viser analysen. Det gælder for danskere mellem 15 og 75 år.

Selv brugen af det populære medie TikTok er ifølge rapporten faldet, da faldet især ses blandt unge og ældre.

Men undersøgelsen viser, at vi fortsat bruger mere end syv timer på medier hver eneste dag. Og her står streaming og traditionelt tv for 45 procent af danskernes tid.

Gennemsnitligt bruger danskerne 90 minutter hver dag på traditionelt tv, mens de i gennemsnit bruger 123 minutter på streaming. Der er derfor sket en stigning i, hvor meget danskerne streamer, da det daglige forbrug i 2022 lå på 112 minutter.

Sociale medier og spil fylder 18 procent af tiden, men her udgør forbruget blandt de 15-24-årige 40 procent.

Derudover udgør radio 14 procent af tiden, mens trykte medier og nyheder på nettet udgør ni procent. Podcast og lydbøger udgør fem procent.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Facebook app is seen on a smartphone in this illustration
    Færre danskere logger ind på det sociale medie Facebook dagligt. Det viser ny analyse fra DR om danskernes medieudvikling i 2023. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya