Starthjælp, introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp fastholder mennesker i fattigdom, og de lave ydelser modvirker integration, fastslår rapport.
Kritikken har før regnet ned over starthjælpen og de andre laveste offentlige ydelser til forsørgelse, og nu siger Rådet for Socialt Udsatte, at der er grund til bekymring efter en undersøgelse af konsekvenserne af de laveste ydelser.
Med en ny rapport dokumenterer Rådet, der er nedsat af socialministeren, at 135.000 børn og voksne har været direkte berørt af de laveste sociale ydelser i årene 2004 til 2007. Over halvdelen af dem modtog laveste ydelse i syv måneder eller længere. Især rammer det af par med børn.
- Da fattigdomsproblemer i høj grad hænger sammen med varigheden af lav indkomst, er der efter rådets opfattelse grund til bekymring, hedder det.
Modtagere med anden etnisk baggrund end dansk er markant overrepræsenteret blandt modtagerne af de laveste ydelser. Men 43 pct. har dog en dansk baggrund. Nedsat kontanthjælp fører til, at færre kvinder med ikke dansk baggrund kommer i beskæftigelse, hedder det i rapporten.
Blandt dem, der fik de laveste ydelser i 2004, er kun 27 pct. i beskæftigelse eller uddannelse i 2007. Det betyder, at de fleste lever af overførselsindkomster, af deres familie, eller at de er gledet helt ud af systemet. Især de unge havner uden for systemet, viser rapporten. 17 procent af de 20-29-årige, som i 2005 fik introduktionsydelse, stod i 2007 med det, som kaldes ukendt forsørgelse. Det vil sige, at de hverken havde skattepligtig indkomst eller offentlige ydelser.
Det bekymrer Rådet for Socialt Udsatte, fordi det kan betyde, at de unge ikke længere omfattes af de offentlige tilbud om uddannelse eller beskæftigelse.
- Hvor er de henne, og hvad laver de, lyder spørgsmålet fra rådet.
Den højeste starthjælp gives til enlige over 25 år, som får 6124 kroner om måneden. Dertil kommer eventuelt 1532 kroner per barn for enlige forsørgere. Alt i alt 7656 kroner om måneden.
/ritzau/