Annonce
Indland

Fantastisk sommervejr giver færre skader til Smukfest

16-årige Bertram Wind og 40-årige Michelle Kjølner modtog fredag eftermiddag begge behandling for betændelse. Det skete på Skovskadestuen til Smukfest. Bertram Wind fik tegnet på sin fod, så han kan se, om betændelsen spreder sig, mens Michelle Kjølner skulle have penicillin. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Folk har festet så meget igennem i sommerens varme vejr, at de holder igen under Smukfest, oplyser skadestue.

Når vejret er godt, fejrer mange det med en kold øl eller en drink i solskin.

Og de seneste måneders sol og varme har resulteret i, at folk har festet og drukket igennem, længe inden de dukkede op til årets Smukfest.

Det vurderer Peter Voss, pressetalsmand ved Skovskadestuen på festivalen.

- Det er et stille år, siger han.

Alle kan henvende sig til den døgnåbne skadestue, som normalt modtager omkring 2000 henvendelser under festivalen

Heraf drejer størstedelen af sagerne blot om at uddele gode råd.

- De fleste er, hvad vi kalder "mor-opgaver", hvor vores sygeplejersker vurderer, at der ikke er behov for at oprette en sag på det, fordi folk har fået en vabel, har brug for et plaster eller har ondt i maven, siger han.

Omkring 500 personer har krævet behandling.

Halvdelen af dem er faldet i skoven og har forstuvet en fod eller en arm, mens den anden halvdel er syge med eksempelvis influenza.

16-årige Bertram Wind er en af dem, der har søgt hjælp hos Skovskadestuen.

I festivalens første dage har han fået vabler, som der onsdag begyndte at gå betændelse i.

- Det blev værre, og når man så ikke kan gå længere, er det ikke sjovt. Jeg havde aldrig tænkt, at det ville blive så slemt.

- Det har betydet, at jeg har måttet drikke mere for at smertelindre, siger Bertram Wind, der har en flaskeøl med ind på skadestuen.

Her er han blevet anbefalet at holde foden ren, forbundet og i ro.

Desuden er han blevet tilbudt penicillin til at slå betændelsen ned. Men det har han afvist, da det ville betyde, at han skulle holde en pause med promilleholdige drikke.

I stedet har han fået en forbinding og skal henvende sig igen, hvis betændelsen spreder sig.

Også 20 sengepladser er stillet op i Skovskadestuen, og de bliver primært brugt til de 50-60 personer, som skal sove rusen ud efter at have drukket sig for fulde.

- Når folk ligger her, er det oftest på grund af alkoholforgiftning. Hvis de trækker vejret ordentligt, får de lov til at sove her i tre til fire timer. Når de er ved at komme til hægterne igen, kan vi sende dem afsted.

- Hvis de ikke retter sig, sender vi dem på hospitalet. Det har vi gjort med to i år, siger Peter Voss.

Skovskadestuen har taget sig af syge og tilskadekomne festivalgæster i årtier. Under årets Smukfest har den åbent indtil mandag 13. august klokken 08.

  • Samaritter på Skovskadestuen på Smukfest
    16-årige Bertram Wind og 40-årige Michelle Kjølner modtog fredag eftermiddag begge behandling for betændelse. Det skete på Skovskadestuen til Smukfest. Bertram Wind fik tegnet på sin fod, så han kan se, om betændelsen spreder sig, mens Michelle Kjølner skulle have penicillin. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster