Ønsket om et barn vil nok altid overskygge frygt for fejl på fertilitetsklinikker, siger far til donorbørn.
Seks sager om fejl og forbytninger på danske fertilitetsklinikker gør indtryk på Michael Loft Nielsen, som er far til fire donorbørn og repræsenterer foreningen Donorbørn & Forældre.
Men generelt fylder frygten for fejl på klinikkerne ikke meget i bevidstheden hos dem, som søger råd og vejledning i foreningen Donorbørn & Forældre, siger Michael Loft Nielsen.
- For de mennesker, som jeg møder, er det nogle helt andre essentielle spørgsmål, der har betydning. Når de henvender sig til mig, står de jo ofte i den ulykkelige situation, at de ikke kan få børn måske typisk på grund af mandens sædkvalitet, siger han.
Foreningen får for eksempel henvendelser fra enlige kvinder, der overvejer at lade sig inseminere, og par der har brug for enten donoræg- eller sæd for at få et barn.
- Der er jo en risiko ved alt, og det er der også på det her felt. Men det fylder bare ikke så meget for os, fordi ønsket om et barn er langt, langt større, siger Michael Loft Nielsen.
Ifølge Berlingske har Sundhedsstyrelsen fået i alt seks indberetninger om forbyttede æg eller sædceller på fertilitetsklinikker siden 2007.
Den ene sag har tidligere været beskrevet i medierne - nemlig den om 19-årige Marcus Pedersen, hvis mor på grund af en fejl på en fertilitetsklinik blev gravid med en anden kvindes befrugtede æg.
- Selvfølgelig skal fertilitetsklinikker løbende revurdere deres sikkerhedsniveauer, og det er klart, at det er rystende for dem, det er gået ud over, siger Michael Loft Nielsen.
- Men der er risiko for fejl ved alt i livet. Der jo også eksempler på børn, der er blevet forbyttet ved fødslen, men det er selvfølgelig ulykkeligt for den enkelte familie, tilføjer han.