Sidste år solgte apotekerne mere antibiotika end året forinden, og stigningen var størst hos børn under ti år.
Det viser en ny analyse fra Sundhedsdatastyrelsen.
Antallet af indløste recepter steg med 70 procent til 296 recepter per 1000 børn mellem fem og ni år.
Den samme tendens ses for børn mellem nul og fire år. Her steg forbruget 34 procent til 507 recepter per 1000 børn i aldersgruppen.
Stigningen i forbruget af antibiotika skyldtes formentlig en stigning i infektioner fra gruppe A-streptokokker, der kan give halsbetændelse.
Især i slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023 oversteg antallet af infektioner det normale for årstiden ifølge Statens Serum Institut.
Der blev også indløst mere end dobbelt så mange recepter på antibiotika mod halsbetændelse til de yngste børn i 2023 sammenlignet med året før.
Ifølge Statens Serum Institut kan stigningen skyldes "en øget modtagelighed" over for infektioner efter nedlukningerne under pandemien.
Professor i mikrobiologi på SDU Hans Jørn Kolmos deler den udlægning og siger, at der er oparbejdet et efterslæb oven på nedlukningerne.
- Jeg tror, at det er en eftervirkning af covid-19-pandemien, hvor børnene ikke blev udsat for den naturlige smitte med mikroorganismer såsom streptokokker. Og de vender så tilbage, når man åbner for institutionerne igen.
Hans Jørn Kolmos forklarer også, at der i efteråret var et opblus af flere sygdomme, der typisk udløser antibiotikabehandling.
Salget af antibiotika var faldende op til og under pandemien, men i de seneste år er forbruget steget igen.
Nu ligger forbruget af antibiotika på samme niveau som i 2019 inden pandemien.
Samlet blev der indløst 451 recepter per 1000 indbygger i 2023.
Der er dog ingen grund til bekymring ifølge Hans Jørn Kolmos.
- Det tyder ikke på, at vi er på vej ud ad et galt spor. Det er kun en lille stigning i en udvikling, hvor det er gået ned ad bakke i antibiotikaforbruget.
- Jeg tror, at det regulerer sig, når vi har betalt den her "immunitetsgæld".
Han nævner desuden, at stigningen blandt børn primært ligger i brugen af smalspektret penicillin, hvilket er at foretrække.
- Det almindelige smalspektrede penicillin er mere målrettet end bredspektret antibiotika, der i højere grad kan påvirke de gode bakterier i kroppen og skabe resistens.
Antibiotika bruges til at behandle bakterieinfektioner såsom hals-, lunge- eller mellemørebetændelse.
Det danske sundhedsvæsen har i mange år haft fokus på at nedsætte forbruget på grund af faren for, at bakterier udvikler modstandsdygtighed over for medicinen.
Hvis det sker, vil det blive vanskeligere at behandle infektioner.
/ritzau/