Canadiske forskere frygter, at gensplejsede afgrøder kan skade menneskefostre. Det afviser fødevareminister.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) afviser i første omgang, at en særlig slags gensplejsede foderplanter mod forventning overføres til mennesker og derfor risikerer at skade menneskefostre.
Afvisningen kommer, efter at et forskerhold på Sherbrooke Hospitalscenter i Quebec, i Canada, har fundet spor af Bt-giften - også kaldet Bt-protein - i blodprøver hos gravide kvinder.
Men i et svar til Folketingets fødevareudvalg oplyser Henrik Høegh, at DTU Fødevareinstituttet mener, at de resultater, som angiveligt viser, at giften findes i små mængder i blodet, er "tvivlsomme":
- Desuden påpeger DTU Fødevareinstituttet, at selv om der skulle findes små mængder Bt-proteiner i blodet, giver dette ikke anledning til bekymring, da der ikke er noget, der tyder på, at Bt-proteiner er sundhedsskadelige for mennesker.
Danmark importerer også plantefoder med Bt-giften, som dannes af et indsplejset gen i for eksempel majsplanter og tjener til at slå larver og andre skadedyr ihjel.
Hidtil har man ellers troet, at Bt-giften blev nedbrudt i tarmen på dyrene, når de spiste gensplejset plantefoder med Bt-giften i sig.
Men de canadiske forskere hævder at have fundet spor af Bt i blodprøver på 93 procent af 30 undersøgte, gravide kvinder og også hos en stor del af 39 andre kvinder, som ikke var gravide.
Forskerne frygter, at gravide kvinders fostre kan få allergi og misdannelser af Bt-giften, som er overført til dem fra kød, æg eller mælk fra dyr, der er fodret med det gensplejsede foder.
Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, minder om, at alle godkendelser af gmo til foder sker under forudsætning af, at det netop ikke efterfølgende kan genfindes hos mennesker.
- Derfor må fødevareministeren genoverveje godkendelsesprocedurerne for gmo til foder, siger han.
/ritzau/