En massiv afvisning af den omdiskuterede madordning i daginstitutioner sender den til hjørne i årevis.
En landsdækkende madordning for alle børn i børnehaver og vuggestuer har ualmindeligt lange udsigter.
Det vurderer forældrenes landsorganisation Fola, efter at langt de fleste forældre giver regeringens oplæg til en madordning den kolde skulder.
En rundspørge, Ritzau har foretaget, viser, at et flertal af forældrene i 72 procent af kommunerne siger nej tak til at lade kommunen overtage madpakken for de mindste.
- Der er ingen tvivl om, at de nuværende forligspartier ikke vil røre en landsdækkende madordning med en ildtang. Det er blevet en dårligt politisk sag, siger Lars Klingenberg, formand for Fola.
Forældrene har kritiseret, at ordningen er endt med at blive alt for dyr og alt for dårlig for forældrene i en række kommuner.
Typisk skal forældre betale omkring 500 kroner for at få en madordning til deres barn i børnehaven eller vuggestuen, men ofte går mindre end halvdelen af pengene direkte til mad.
Hvis en madordning skal være landsdækkende, skal den både være billigere og bedre, mener Fola.
- Jeg tror desværre ikke, vores samfund har pengene til at investere i en ordentlig madordning, som tingene står nu, siger Lars Klingenberg.
- Det vil give alt for store politiske hug, fordi der er så mange andre væsentlige ting at investere i, og man høster først gevinsten af en forbedret sundhed hos børnene om mange år.
Mens Fola mener, en national madordning er tabt på gulvet mange år frem i tiden, tror professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet, at den kan komme igen om måske fem-seks år.
- Selv om der er rigtig mange dannelsesmæssige, ernæringsmæssige og sundhedsmæssige perspektiver i en landsdækkende madordning, er det måske godt nok, at det nu er endt, som det er, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Nu har man i stedet muligheden for at pege forskellige ordninger ud, undersøge dem og lære af dem i andre kommuner, så man kan høste de fordele senere.
/ritzau/