Ifølge ADHD-foreningen overser ansatte på for eksempel skoler tit symptomer på ADHD hos indvandrerbørn.
Der kan være en tendens til at overse ADHD-symptomer hos indvandrerbørn og i stedet forklare deres adfærd med for eksempel sproglige eller kulturelle forskelligheder.
Sådan siger formand for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard, efter en undersøgelse viser, at kun få indvandrerbørn får behandling for ADHD.
- Som andre også har sagt, er vi tilbøjelige til at se nogle andre ting, før vi ser ADHD, når vi kigger på den her gruppe mennesker. Når nogen har en adfærd, der skiller sig ud, er vi tilbøjelige til at se på for eksempel sprogforskelle eller kulturelle forskelle, siger hun.
- Men det er nødvendigt, at man kigger igennem de ting og ser ADHD-symptomerne også, fortsætter hun.
Selvom børn i indvandrerfamilier formentlig har ligeså meget ADHD som etnisk danske børn, får kun omkring en fjerdedel af dem behandling ifølge Radio24syv.
Der kan være forskellige forklaringer på tendensen. Eksperter peger blandt andet på, at det kan skyldes en anden holdning til at behandle psykiske lidelser blandt nogle indvandrerfamilier eller sprogvanskeligheder i forhold til at forstå behandlingen.
Derfor er viden central i arbejdet med at få indvandrerbørn med ADHD i behandling, mener Jette Myglegaard.
- Jeg tænker, at man i skolen og andre steder i samfundet har en tendens til at kigge forbi det. I en del af befolkningen er der ved at være en bevidsthed om det, også i familierne, men det er der ikke så meget i den her gruppe.
- Så det er begge sider, der skal arbejdes på, siger hun.
For at nå ud til de familier, der måske ikke har et tilstrækkeligt kendskab til diagnosen, har ADHD-foreningen sat gang i et ny projekt i Odense-bydelen Vollsmose for at sprede kendskabet.
Her vil foreningen ved brug af blandt andet korte film sprede kendskabet til diagnosen blandt socialt udsatte og etniske minoriteter.