Stadig flere overlever en kræftsygdom på grund af bedre behandling. Men støtten til rehabilitering for at komme videre bagefter er ikke fulgt med.
Vurderingen i kommunen af behovet for støtte er uens og hastig. Er man først vurderet til at kunne klare sig, er det nærmest umuligt at omstøde den afgørelse, uanset behovet.
Det viser en ny ph.d.-afhandling af Bjarne Rose Hjortbak, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.
I dag lever 250.000 danskere med en kræftdiagnose, og hvert år kommer nye 35.000 tilfælde til.
For mange, der overlever kræften, er der svære senfølger. Længe efter kan der være smerter, træthed, problemer med sexlivet eller koncentrationsbesvær. Andre rammes af depression eller angst for, at sygdommen kommer tilbage.
Desuden kæmper mange med at få familie eller arbejde til at fungere, når et langt sygdomsforløb har slidt på de sociale bånd.
- Om patienten får støtte bygger i høj grad på det første møde på 20 til 60 minutter med den kommunale sagsbehandler.
- Er patienten ikke god til at sætte ord sine behov, så falder de let igennem. Så det handler i den grad om ved første møde at have argumenterne på plads eller at have nogen med, der har det, siger Bjarne Rose Hjortbak.
Er man først kategoriseret som egnet til selv at klare sin rehabilitering, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen.
- Der er der kun fokus på, om borgeren har været inddraget, og om der er lavet en skriftlig afgørelse. Men ikke på selve det skøn, der afgør det hele, siger Bjarne Rose Hjortbak.
Godt hver tredje patient vurderes at have brug for rehabilitering. Mens kræftbehandling kan løbe op i hundrede tusinder af kroner per patient, så koster et rehabiliteringsforløb 15.000-30.000 kroner.
- Der er ingen tvivl om, at vi kan og gerne vil gøre det bedre, siger formand for Kommunernes social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V).
- Selvom behandlingen er slut, er mange jo ikke raske. Vi håber, de kommende finanslovsforhandlinger også sætter midler af til dette næste vigtige skridt, siger hun.
/ritzau/