Grønlandsk ledorm med fornemmelse for bagholdsangreb er måske første skridt i ledormenes udviklingshistorie.
Endnu et bevisstykke i evolutionshistorien.
Sådan beskriver lektor Danny Eibye-Jacobsen, Statens Naturhistorisk Museum, fundet af en cirka 520 millioner år gammel og hidtil ukendt ledormeart, der stammer fra Sirius Passet i Grønland.
- Det er tilsyneladende første start på en ormeeksplosion, hvor der opstod forskellighed. Helt usædvanligt har denne ledorm et moderne karaktertræk, siger Danny Eibye-Jacobsen.
Forskerne er meget interesseret i at studere dyrenes udviklingstrin, men når det drejer sig om bløde dyr uden skaller eller andre hårde dele som orme, er det en meget vanskelig opgave, fordi de normalt ikke findes som fossiler, siger Danny Eibye-Jacobsen.
Den nye ledormeart fra Sirius Passet adskiller sig fra tidligere kendte arter fra den kambriske periode for cirka 520 millioner år siden.
Den har et karaktertræk, der ellers kun kendes fra visse moderne ledorme - nemlig tilstedeværelsen af halenokker.
Halenokker er aflange vedhæng på bagenden, der er rige på sanseceller, og som derved kan være med til at advare ormen om rovdyr, der angriber bagfra.
- Fundet betyder, at vi i fremtiden vil kigge specielt efter den ting for at forstå ledormenes udvikling, siger han.
Det sjældne fund, der afdækker et af de første skridt i ledormenes udviklingshistorie hen imod de moderne former, er gjort sammen med David Harper fra Statens Naturhistoriske Museum samt Jacob Vinther fra Yale University.
Opdagelsen er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
Den nye ledormeart har fået navnet Pygocirrus butyricampum, opkaldt efter den berømte palæontolog dr. Nicholas Butterfield.
/ritzau/