Forskere: Nedlæg de mindste danske øer

Forestil dig, at beboerne på landets småøer alle gik rundt med en seddel i panden, hvorpå der stod den merpris, som kommunerne årligt betaler for dem hver især, alene fordi de bor på en ø.

Så ville der stå 143.375 kroner i panden på hver eneste beboer på Egholm. 120.182 kroner på alle indbyggere på Barsø. Og 82.636 kroner på alle Birkholms beboere. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Og eftersom antallet af øboer fortsætter med at falde år for år, mens udgifterne til dem stiger, er vi nu nået til et punkt, hvor vi bør lukke nogle af øerne for beboelse. Det mener blandt andre Jørgen Møller, som forsker i lokalplanlægning, udvikling- og afvikling af landsbyer ved Aalborg Universitet.
- Min faglige vurdering er, at vi lige så godt kan lukke de øer, som der ikke er nogen fremtid i. I stedet kan vi bruge midlerne til at styrke livet på de øer, vi virkelig vil satse på, siger han til Kristeligt Dagblad.

I Danmark falder 27 øer under kategorien beboede småøer, defineret som øer, der ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner og højst har 1200 indbyggere. Efter at det samlede indbyggertal på disse småøer i en årrække har ligget stabilt, er der sket et kraftigt indhug i antallet af beboere de seneste 10 år.

Siden 2003 er hver syvende beboer forsvundet fra øerne, så der i 2013 bor 4605 personer på de 27 småøer. Samtidig øger staten fra og med næste år den årlige økonomiske støtte til kommuner med beboede småøer med 15 millioner kroner.

Det betyder, at staten årligt giver 106 millioner kroner i tilskud til at dække nogle, men langtfra alle kommunernes udgifter til øerne. Jørgen Møller fra Aalborg Universitet kalder det derfor et ganske almindeligt økonomisk rationale at lukke de mindste øer for helårsbeboelse.
- Jeg taler ikke om at ekspropriere eller tvangsforflytte. Jeg taler om, at kommunen går ind og køber boligerne og giver indbyggerne et tilbud, de ikke kan sige nej til. Lad os gøre det stille og roligt i løbet af en generation eller to, siger han.

Men det er et udtryk for et alt for snævert økonomisk fokus, mener Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer:
- Det handler om, hvorvidt vi vil et helt Danmark eller ej. Der er en grund til, at nogen vælger at bo på øer, og at rigtig mange holder deres ferier der. Livet på øerne rummer noget helt unikt, der er værd at bevare. Måske ikke ud fra et økonomisk synspunkt, men i høj grad ud fra et socialt og kulturelt.

Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved center for landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, mener, at der kan være en vis fornuft i at lukke øer.
- Nogle af øerne oplever en dødsspiral, hvor der ikke er liv, hvor der ikke er sammenhold, og hvor der ikke kommer tilflyttere til. Dem kunne man godt lukke og i stedet bruge til fritidshuse, udleje til turister eller simpelthen sælge, siger han.

Kristeligt Dagblad har talt med en række borgmestre i kommuner med småøer. De understreger, at der er store ekstraudgifter forbundet med at have en ø inden for kommunegrænsen.
- Hvis man laver et benhårdt økonomisk regnestykke, er der ikke nogen, der vil købe en ø. Det er ikke nogen overskudsforretning, siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune.

Han mener dog ikke, at øerne skal nedlægges, da de både bidrager med mangfoldighed, en særlig atmosfære og liv til havnene.