Annonce
Indland

Forskere: Nedlæg de mindste danske øer

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

- Min faglige vurdering er, at vi lige så godt kan lukke de øer, som der ikke er nogen fremtid i, siger forsker.

Forestil dig, at beboerne på landets småøer alle gik rundt med en seddel i panden, hvorpå der stod den merpris, som kommunerne årligt betaler for dem hver især, alene fordi de bor på en ø.

Så ville der stå 143.375 kroner i panden på hver eneste beboer på Egholm. 120.182 kroner på alle indbyggere på Barsø. Og 82.636 kroner på alle Birkholms beboere. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Og eftersom antallet af øboer fortsætter med at falde år for år, mens udgifterne til dem stiger, er vi nu nået til et punkt, hvor vi bør lukke nogle af øerne for beboelse. Det mener blandt andre Jørgen Møller, som forsker i lokalplanlægning, udvikling- og afvikling af landsbyer ved Aalborg Universitet.
- Min faglige vurdering er, at vi lige så godt kan lukke de øer, som der ikke er nogen fremtid i. I stedet kan vi bruge midlerne til at styrke livet på de øer, vi virkelig vil satse på, siger han til Kristeligt Dagblad.

I Danmark falder 27 øer under kategorien beboede småøer, defineret som øer, der ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner og højst har 1200 indbyggere. Efter at det samlede indbyggertal på disse småøer i en årrække har ligget stabilt, er der sket et kraftigt indhug i antallet af beboere de seneste 10 år.

Siden 2003 er hver syvende beboer forsvundet fra øerne, så der i 2013 bor 4605 personer på de 27 småøer. Samtidig øger staten fra og med næste år den årlige økonomiske støtte til kommuner med beboede småøer med 15 millioner kroner.

Det betyder, at staten årligt giver 106 millioner kroner i tilskud til at dække nogle, men langtfra alle kommunernes udgifter til øerne. Jørgen Møller fra Aalborg Universitet kalder det derfor et ganske almindeligt økonomisk rationale at lukke de mindste øer for helårsbeboelse.
- Jeg taler ikke om at ekspropriere eller tvangsforflytte. Jeg taler om, at kommunen går ind og køber boligerne og giver indbyggerne et tilbud, de ikke kan sige nej til. Lad os gøre det stille og roligt i løbet af en generation eller to, siger han.

Men det er et udtryk for et alt for snævert økonomisk fokus, mener Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer:
- Det handler om, hvorvidt vi vil et helt Danmark eller ej. Der er en grund til, at nogen vælger at bo på øer, og at rigtig mange holder deres ferier der. Livet på øerne rummer noget helt unikt, der er værd at bevare. Måske ikke ud fra et økonomisk synspunkt, men i høj grad ud fra et socialt og kulturelt.

Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved center for landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, mener, at der kan være en vis fornuft i at lukke øer.
- Nogle af øerne oplever en dødsspiral, hvor der ikke er liv, hvor der ikke er sammenhold, og hvor der ikke kommer tilflyttere til. Dem kunne man godt lukke og i stedet bruge til fritidshuse, udleje til turister eller simpelthen sælge, siger han.

Kristeligt Dagblad har talt med en række borgmestre i kommuner med småøer. De understreger, at der er store ekstraudgifter forbundet med at have en ø inden for kommunegrænsen.
- Hvis man laver et benhårdt økonomisk regnestykke, er der ikke nogen, der vil købe en ø. Det er ikke nogen overskudsforretning, siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune.

Han mener dog ikke, at øerne skal nedlægges, da de både bidrager med mangfoldighed, en særlig atmosfære og liv til havnene.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM