Ifølge eksperter respekterer køberne af præstegårdene ikke altid den kulturelle samfundsværdi af bygningerne.
Mindst 103 præstegårde er de seneste ti år blevet solgt fra af landets sogne. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos landets ti stifter.
Fordi stifterne ikke har kendskab til alle salg af præstegårde, er det nøjagtige antal solgte præstegårde formentlig endnu større.
Historiker og forfatter Flemming Jerk, der har skrevet bogen "Gamle danske præstegårde" vurderer, at man med de seneste ti års salg af præstegårde har mistet omkring fem procent af alle præstegårde.
- Det er et væsentligt indhug. Der går en kulturel kontinuitet tabt, fordi præstegårdene, hvis de efterfølgende rives ned, rives ud af deres sammenhænge i lokalsamfundet. Sælger man præstegården til privatpersoner, ved man ikke, hvad der sker med dem i fremtiden, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Man kan frygte, at de ikke-fredede præstegårde rives ned, og at der bliver bygget klynge- eller parcelhuse i stedet, siger Flemming Jerk.
Arkitekt Peter Hee, der er formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, er overrasket over, at så mange præstegårde er solgt fra, og samtidig ser han et stigende antal sager, hvor købere af præstegårde ikke respekterer værdien af en præstegård.
- Et bygningsskifte er ikke i sig selv en trussel eller et problem, men vi så gerne, at menighedsrådene sikrede sig en bevaringsdeklaration, så man har hånd i hanke med, hvad der sker med præstegårdene. Der kan være tale om bevaringsværdige ejendomme, siger Peter Hee.