Ifølge forsker er der lang vej igen, før folkeskolereformens 45 minutters bevægelse bliver virkelighed.
Selv om det med folkeskolereformen blev bestemt, at der skal 45 minutters motion på skemaet hver dag, rører en stor del af de ældste elever sig kun ganske lidt.
Det skriver Berlingske torsdag. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har undersøgt, hvor meget motion eleverne i femte, syvende og niende klasse får.
Hele 56 procent af pigerne og 36 procent af drengene i niende klasse er fysisk aktive i mindre end et kvarter på en skoledag.
- Der er stadig meget at tage fat på, siger Chantal Pohl Nielsen, der er seniorforsker ved SFI, til Berlingske.
- Der er bestemt en masse elever, der får rørt sig rigtig meget. Men der er altså også en gruppe, som er inaktive, og det er stadig en stor udfordring for skolerne, siger hun.
16.293 elever har svaret på SFI's spørgeskemaundersøgelse. Lidt over en fjerdedel af alle de adspurgte elever svarer, at de overvejende er inaktive og ikke specielt bryder sig om at være fysisk aktive i løbet af skoledagen.
Karsten Froberg har forsket i motion og læring blandt børn og unge. Han påpeger, at det er en stor udfordring for lærere, der ikke er vant til at beskæftige sig med idræt, at skulle tænke motion ind i deres undervisning.
- Det skal simpelthen ind i lærernes uddannelse, og det er det ikke endnu, siger Karsten Froberg, der er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, til Berlingske.
I aftaleteksten til reformen står, at de 45 minutters motion ud over idrætsundervisningen blandt andet kan bestå af aktiviteter som morgenløb, samarbejde med idrætsforeninger, eller ved at bevægelse bliver brugt pædagogisk i undervisningen.
- Der er lang vej igen, det er helt sikkert, siger Karsten Froberg.
- Men vi er også det første land i verden, der har indført 45 minutters bevægelse i skolen, siger han.