Hjerteforeningen ønsker, at både hospitaler og kommuner systematisk screener hjertepatienter for depression.
Kun få personer med en hjertesygdom får foretaget en vurdering af, om de viser tegn på depression eller angst, selvom risikoen for at udvikle en depression er markant højere for en gruppe af landets 430.000 hjertepatienter end for folk med et rask hjerte.
Det skriver Dagbladet Information mandag.
Siden 2007 har der eksisteret retningslinjer, der anbefaler sundhedspersonale at "opspore" angst og depression hos folk med en hjertesygdom. Det sker imidlertid sjældent, viser en ny rapport fra Hjerteforeningen ifølge dagbladet.
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2496 patienter, hvoraf 34,2 procent "slet ikke" følte sig informeret om, hvilke følelsesmæssige reaktioner de kunne opleve i kølvandet på deres hjertesygdom.
Og mindre end en fjerdedel havde ifølge Dagbladet Information fået en vurdering af, om de viste tegn på angst eller depression.
- Problemet er, at der potentielt er mange hjertepatienter, der går rundt med depression eller angst, og vi ved, at det har en masse bivirkninger, siger forebyggelseschef i Hjerteforeningen, Morten Ørsted-Rasmussen.
- Dels øger det risikoen for at dø af hjertesygdomme, og dels har det betydning for patienternes livskvalitet, siger han til Dagbladet Information.
Rehabiliteringen af hjertepatienter ligger både hos regionerne og kommunerne, og det at ansvaret er delt op kan være et problem i forhold til at fange dem, der viser tegn på psykiske følgevirkninger, mener Morten Ørsted-Rasmussen.
- Vores ønske er, at hospitaler og især kommuner forholder sig mere systematisk til det, og at dem, de får igennem deres rehabiliteringsforløb, bliver screenet, siger han til Dagbladet Information.