Hundredvis af millioner kan gå tabt i skolereform

Når skoledagen som følge af folkeskolereformen næste år bliver markant længere, undervisningen »mere varieret«, og der kommer mere it og mere efteruddannelse af lærerne, sker det, selv om der ikke er videnskabeligt bevis for, at det vil gøre eleverne dygtigere. Det er konklusionen, efter at Politiken har bedt tre skoleeksperter gennemgå reformens centrale punkter og holde det op imod den forskning, der findes på området.

»Hvis man bare bevidstløst køber maskiner, har det i sig selv ikke en effekt. Og hvis man bare laver mere efteruddannelse af lærerne, som man kender i dag, kommer der heller ikke meget ud af det. På de to områder risikerer man at spilde pengene«, siger forskningsleder ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Jørgen Søndergaard til Politiken med henvisning til, at regeringen, Venstre og DF vil spendere halvanden milliard kroner på mere it og efteruddannelse af lærere og skoleledere.

Områdechef Katja Munch Thorsen fra Danmarks Evalueringsinstitut er enig:

»Undersøgelser viser, at mange lærere ikke føler sig kompetente til at bruge it, og så hjælper mere it ikke. Skal det virke, kræver det, at læreren bruger det til undervisningen i fagene og til at imødekomme den enkelte elevs behov«.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ellers lagt vægt på, at reformen skulle baseres på viden og forskningsresultater. Men nu erkender hun, at der er flere elementer i reformen, hvor der mangler videnskabeligt bevis.

»Vi har som udgangspunkt prøvet at bruge den bedste tilgængelige viden og relevante erfaringer. Men nogle gange har man ikke den viden, som man godt kunne ønske sig«, siger ministeren.