Hver fjerde student bruger ikke sin studentereksamen på en videregående uddannelse, selvom det er meningen.
Selv om meningen med gymnasiet er at forberede unge på en videregående uddannelse, ender det langtfra altid med at være studievejen, som studenterne vælger.
Næsten en fjerdedel af studenterne fra år 2000 havde således 13 år senere ikke gennemført en videregående uddannelse - hverken en kort, mellemlang eller lang.
Det svarer til cirka seks elever fra hver klasse. Det skriver Politiken tirsdag.
Tallene fremgår af en ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf, og den viser også, at blandt 27.961 af de studenter, som blev udklækket i 2000, har otte procent aldrig færdiggjort anden uddannelse end gymnasiet.
15 procent har efterfølgende taget en erhvervsuddannelse, der ligesom gymnasiet er en ungdomsuddannelse.
94 procent af årgangens studenter er med i undersøgelsen.
- Det er spild af samfundets penge og spild af de unges tid, siger Wenche Marit Quist, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, til Politiken.
- For den enkelte er det her forbundet med, at man har truffet et forkert valg af ungdomsuddannelse og måske skal ind på et omvalg. For samfundet er det en økonomisk omkostning, der kunne være undgået, fortsætter hun.
Helt så pessimistisk ser man ikke på det i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Jeg kan ikke se, hvordan det nogensinde er skadeligt, at man har taget en gymnasial uddannelse.
- For eksempel bliver man dannet til at deltage i demokratiet og alle mulige andre ting, som jeg tror, det er rigtig godt, at vi giver unge med i livet, siger den afgående formand Mathilde Lynggaard Vinther til Politiken.