Annonce
Indland

Knuthenborg må bygge kystnært

Sådan kan de mange hytter blive placeret ved Knuthenborg Safaripark. Selve hovedbygningen, der rummer receptionen, vil også kunne bruges til konferencer og events. Foto: Illustration: ETN Arkitekter

Knuthenborg får lov at bygge Safari Lodge projekt. Guldborgsund kan gå videre med Pier ø-projekt ved Marielyst.

10 kommuner får dispensation til at bygge på kysten. Ringkøbing-Skjern vil bygge Nordeuropas største badeland.
Møn får en Aquapark, Lolland får en Safari Lodge ved Knuthenborg Safaripark og Ringkøbing-Skjern vil opføre Nordeuropas største badeland.

Det ligger fast, efter at regeringen fredag har valgt ti projekter til i alt fire milliarder kroner, som får dispensation til at bygge direkte på kysterne. Målet er at øge turismen og dermed skabe job i nogle af de områder i Danmark, hvor væksten er lav.

Og de mål vil blive opfyldt, mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V):

- Det er 10 projekter, som uden tvivl vil være med til at trække flere turister til de danske kyster og skabe vækst og arbejdspladser lokalt, siger Troels Lund Poulsen.

I alt 38 projekter fra 35 forskellige kommuner har ansøgt om at komme blandt de ti projekter, der får dispensation til at bygge i kystzonen. Blandt dem levede 20 projekter op til kriterierne, og det er halvdelen af dem, som nu har fået deres tilladelse.

Derudover har regeringen vurderet, at yderligere to projekter kan gennemføres inden for de eksisterende regler. Det er en aktivitets og promenadebro i Guldborgsund Kommune og opførelsen af to kyststier i Odsherred Kommune.

Forsøgsordningen med at bygge på kysterne har mødt kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, som mener, at flertallet på Christiansborg tager de første skridt til at ødelægge den unikke danske kystnatur, som hidtil har været uberørt.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen deler dog ikke den bekymring:

- Kommunerne har et meget fint blik for, at naturen er deres største aktiv, men også en forståelse for, at der skal være nogle faciliteter, som kan trække besøgende til.

- Jeg er ikke i tvivl om, at forsøgsprojekterne vil betyde, at flere vil få glæde af Danmarks smukke strande og kyster, siger Eva Kjer Hansen.

I dag går den såkaldte strandbeskyttelseslinje ved 300 meter, men det bliver der nu dispenseret for i ti tilfælde for at lokke både danske og udenlandske turister til. Flere af projekterne giver mulighed turisterne mulighed for også at overnatte helt ude på kysten.

Og den mulighed vil regeringen gerne udvide derfor lægger regeringen op til, at udpege ekstra 15 projekter på kysterne.

- Forsøgsordningen har vist, at der er en lang række gode kommercielle projekter rundt om i hele Danmark, der vil kunne løfte kyst- og naturturisme. Regeringen vil derfor indføre en ny styrket forsøgsordning, så flere projekter kan blive en realitet.

- Med Danmarks 7300 kilometer kyststrækning, så er der plads til flere projekter til glæde for alle danskere, siger Eva Kjer Hansen.

Samtidig vil regeringen også udvide ordningen, så det bliver endnu mere attraktivt for investorer at bygge på kysterne.

- Den nye forsøgsordning skal blandt andet sikre, at nye feriecentre kan udlægge sommerhuse, når de bliver etableret. Det er et vækstpotentiale, som den nuværende forsøgsordning ikke har givet mulighed for at indfri.

- Det præcise indhold af den nye forsøgsordning bliver præsenteret sammen med moderniseringen af planloven, siger Troels Lund Poulsen.

Læs også: Knuthenborg vil bygge hyttehotel.

Læs også. Erhvervsmand vil realisere plan om kunstig ø ved Marielyst

FAKTA: Ti projekter får lov at bygge nær kysten

For at sikre vækst og turisme i danske kystområder er regeringen klar med en forsøgsordning, hvor ti projekter får dispensation fra de gældende regler.
Her er de ti projekter, der har fået grønt lys.

Safari Lodge Knuthenborg i Lolland Kommune: Projektet omfatter op til 200 tematiserede overnatningsenheder og dertil hørende konference- og spisefaciliteter i tilknytning til Knuthenborg Safaripark. Det forventes, at projektet vil have cirka 40-50.000 årlige overnatninger.

* Søndervig Feriepark i Ringkøbing-Skjern Kommune: Projektet består af 500 feriehuse, Nordeuropas største badeland, fællesfaciliteter og wellness-faciliteter og vil indebære en investering på op mod en milliard kroner. Det forventes, at projektet vil give en årlig stigning på op mod 620.000 udenlandske overnatninger.
Under valgkampen lovede Lars Løkke Rasmussen (V), at netop det projekt ville få den nødvendige dispensation.

Aquapark Møn i Vordingborg Kommune: Projektet er et ferie- og oplevelsescenter samt en ferieboligbebyggelse på op til 500 enheder på den gamle sukkerfabrik. Projektet vil indebære en anlægsinvestering på cirka 1,3 mia. kr. Det forventes, at projektet vil tiltrække 13.000 ugegæster til de nye ferieboliger samt 75.000 dagsgæster.

Nordals Ferieresort i Sønderborg Kommune: Projektet består af to hoteller, op til 400 ferieboliger, to campingpladser, vandoplevelser, marina med 100 bådpladser, butikker og restauranter, stisystemer med mere. Beregninger peger på, at Nordals Ferieresort vil kunne tiltrække 560.000 gæster om året, som primært vil komme fra Tyskland. Projektet ventes at koste cirka 1,3 milliarder kroner.

Besøgscenter ved Stevns Klint i Stevns Kommune: Projektet omfatter et besøgscenter om Stevns Klint, der er udpeget som UNESCO Verdensarv. Derudover vil der blive etableret blandt andet naturlegeplads, stier og nye trapper. Det forventes, at det ny besøgscenter vil tiltrække op mod 50.000 turister årligt.

Blåvand Strandpark i Varde Kommune: Her vil man blandt andet bygge wellness-faciliteter, 50 luksusferielejligheder og restaurant samt en naturpromenade mellem Blåvand Strandpark og Hvidbjerg Strand. Projektet forventes at skabe en årlig omsætning på cirka 25 millioner kr.

Løkken Klithotel i Hjørring Kommune: et nedslidt hotel skal erstattes af et nyt hotel med 34 værelser. Derudover kommer der blandt andet konferencefaciliteter, restaurant og udsigtsplatform i klitterne. Projektet vil have en samlet investering på cirka 25 millioner kroner.

Øhavscenter Christiansminde i Svendborg Kommune: Projektet omfatter blandt andet en ny bygning med plads til undervisning med mere samt nye hotelværelser bygget ind i terrænet. Det forventes, at projektet på årsbasis vil skabe 10.000 ekstra overnatninger og øge antallet af udenlandske overnatninger og dagturister.
Det vil være et krav i forsøgstilladelsen, at projektet tilpasses det eksisterende landskab ved, at en planlagt bygning på vandet flyttes ind på land og den offentlige adgang til kysten sikres.

New Nordic Coast i Gribskov Kommune: Her skal bygges nyt strandhotel og blandt andet en strandmole med havbad. Det forventes, at projektet vil tiltrække af 30-40.000 flere gæster om året til området. Det vil være et krav i forsøgstilladelsen, at projektet tilpasses det eksisterende landskab ved, at en planlagt bygning på havet udgår.

Strandliv Fjellerup i Norddjurs Kommune: Projektet omfatter etablering af fire konkrete nedslag og sammenbindende forbindelse her i mellem på Fjellerup Strands 2,5 kilometer kyststrækning.

Der var i alt mere end 20 projekter, der levede op til kriterierne om at de skulle udvikle kyst- og naturturismen.

Ud over de ti, der er kommet med i forsøgsordningen, vil to projekter kunne gennemføres inden for de gældende regler i Planloven og Naturbeskyttelsesloven.
Det drejer sig om Marielyst Pier i Guldborgsund Kommune og to kyststier i Odsherred Kommune.

Kilder: Erhvervs- og Vækstministeriet
/ritzau

  • Sådan kan de mange hytter blive placeret ved Knuthenborg Safaripark. Selve hovedbygningen, der rummer receptionen, vil også kunne bruges til konferencer og events. Foto: Illustration: ETN Arkitekter
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM