Regningen til bedemand og rustvogn ender ofte hos kommunen, når danskere dør.
Nogle pårørende benytter sig af muligheden for at lade kommunen betale.
Det viser metroxpres` rundringning til 10 af landets største kommuner, der sidste år måtte betale helt eller delvist for 669 begravelser.
- For år tilbage var det primært borgere uden pårørende, men i dag ser vi også to andre grupper: Pårørende, der ikke vil betale, og pårørende, der ikke kan overskue at varetage begravelsen selv, siger sagsbehandler Marianne Bæk fra Odense Kommune, til metroxpress.
Hun bliver bakket op af blandt andet Vejle Kommune:
- Vi har endda haft nogle få sager, hvor vedkommende har boet med afdøde, men ikke ville have noget med begravelsen at gøre, siger afdelingsleder Jan Mortensen til metroxpress.
Jurist Bo Kragelund, der underviser hos Danske Bedemænd, kender alt til tendensen med pårørende, der ikke vil betale:
- Det er helt sikkert noget, man oplever mere og mere. Rent menneskeligt er det pauvert, at man som pårørende kan tænke på den måde, for det her er jo ment som en sikring af, at ubemidlede kunne blive begravet, siger han.
Kommunerne betaler typisk en fast pris for en offentlig begravelse, hvilket kan svinge fra lige under 6.000 kroner i København til 19.000 kroner i Kolding. Aarhus Kommune alene brugte i 2014 928.754 kroner på bisættelser.
Hvis de afdøde har værdier i dødsboet, kan de blive brugt til at betale for begravelsen, men det kan være svært at få fat i de værdier, forklarer specialist Franz Hørlyck fra Kolding Kommune til metroxpress:
-Når vi her kommer ud til den afdøde, er der intet af værdi, fjernsynet er væk, der er ingen pung eller andre værdier som smykker.
-
Arkivfoto Foto: Mathias Christensen
