Søndag ankommer Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, til Grønland. Besøget fra overhovedet for en af verdens 20 største økonomier er blot det seneste i en række af udtryk for den internationale interesse, der er for Grønland.
Især den grønlandske undergrund, der er rig på sjældne jordarter som bland andet bruges i elektronik, til vindmøller og el-biler, har fået verdens store økonomier til at vende blikket mod Nuuk.
- Det er jo klart, at man med Sydkoreas besøg på et så højt niveau viser en interesse for området. Så kan man spørge, hvad kunne de være interesserede i?, siger Danmarks arktiske ambassadør, Klavs A. Holm, til Ritzau og fortsætter:
- Og der må man jo sige, at når man ser på, hvilke virksomheder, der ligger i Korea, så kan det jo selvfølgelig være de her sjældne jordarter.
I dag har Kina stort set monopol på udvinding af de 17 sjældne jordarter, da landet sidder på knap 95 procent af hele verdens udvinding. Det har været med til at skrue priserne voldsomt i vejret.
Alligevel har også Kina vist interesse for mulighederne i den grønlandske undergrund. Det kom bl.a. til udtryk ved den kinesiske præsidents besøg i Danmark sommer.
I juli underskrev Grønland og EU dog en erklæring, der har til formål at sikre, at mineralerne ikke falder direkte i kinesiske hænder man i stedet udbydes på det frie verdensmarked.
Den danske gevinst ved et muligt grønlandsk undergrundseventyr kommer i første omgang blot til at handle om en reduktion af bloktilskuddet til Grønland. Med aftalen om Grønlands selvstyre ligger det nemlig klart, hvordan gevinsten skal fordeles.
Grønland er sikret de første 75 millioner kroner hvert år. Det overskydende beløb fordeles derefter ligeligt mellem de to lande, så den del, der tilfalder Danmark nedbringer bloktilskuddet på omkring 3,5 milliarder kroner årligt.
Først når bloktilskuddet er reduceret til nul, skal aftalen genforhandles.
/ritzau/