Patienter er ofte selv årsag til for sene kræftdiagnoser, fordi de ignorerer symptomer og udsætter lægebesøg.
Knap hver femte af de 33.000 danskere, der hvert år får en kræftdiagnose, har gået rundt med deres gener i flere måneder, førend de gik til lægen.
Nogle af angst for en kræftdiagnose. Andre på grund af diffuse symptomer eller af misforstået hensyn om ikke at spilde lægens tid.
Uanset forklaringen er det udsatte lægebesøg årsagen til mange kræftdødsfald, fordi sygdommen er for livstruende fremskreden, når lægen endelig får stillet diagnosen.
Antropologen Rikke Sand Andersen har netop afsluttet et større forskningsprojekt for at kortlægge danskernes overvejelser, før de går til lægen med kræft. Hun har på Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet interviewet en gruppe kræftpatienter efter deres kræftdiagnose.
En typisk patient udsatte lægebesøget og tolkede maverummel og -smerter som stress og bekymringer og ville ikke virke som en hypokonder. Først da smerterne blev rigtigt stærke, opsøgte hun lægen og fik konstateret tyktarmskræft.
Forskningsprojektet peger på behov for mere forskning i, hvordan sundhedssystemet påvirker folks beslutninger om at søge læge.
Knap 90 procent af de 33.000 danskere, der hvert år får konstateret kræft, har besøgt deres egen læge med symptomer på sygdommen. Men nogle af dem var altså alt for længe om det.
Også hensynet til omgivelserne spiller paradoksalt nok ind, da kræft er en diagnose, der sender store dønninger omkring sig.
- For nogle er det forbundet med et tab af status. For andre kan det ændre på rollerne i familien. Andre vil lige på ferie, flytte eller skifte job, inden de går til lægen, forklarer Rikke Sand Andersen.
Ifølge Rikke Sand Andersen viser undersøgelsen, at de fleste først henvender sig til lægen, når de har drøftet deres symptomer med partneren eller andre nære pårørende.
/ritzau/