Annonce
Indland

Kronprinsen udråbes til konge 14. januar klokken 15

Dronningen kørte i karat i de københavnske gader torsdag. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
I sin nytårstale meddelte dronning Margrethe, at hun træder tilbage som Danmarks regent efter 52 år på posten.

Kronprins Frederik udråbes som kong Frederik X den 14. januar klokken 15 fra balkonen på Christiansborg Slot.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Samme dag er der statsråd klokken 14 på Christiansborg Slot. Efter mødet i Statsrådet vil statsminister Mette Frederiksen (S) proklamere tronskiftet på Christiansborg Slot, har Statsministeriet tidligere meddelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På et statsråd mødes statsministeren og de øvrige ministre med dronningen, og efter 14. januar vil det være med den nye konge.

Det er regenten eller en stedfortræder, hvis førstnævnte er bortrejst, som leder mødet. Og det er på et statsråd, at regenten sammen med en minister underskriver de love, der er vedtaget i Folketinget.

Det er også på et statsråd, at regeringen orienterer regenten om nye lovforslag, som regeringen vil fremsætte i Folketinget. Der bliver ikke truffet beslutninger på et statsråd. Det har mere karakter af en højtidelig ceremoni.

Dronning Margrethe meddelte som det sidste i sin nytårstale, at hun træder tilbage efter 52 år som Danmarks regent.

Se pressemeddelelse her

Alle detaljer om tronskiftet kendes endnu ikke. Men at statsrådet finder sted klokken 14 og proklamationen af den nye konge sker klokken 15 den 14. januar, er nye informationer.

Det er torsdag også kommet frem, hvornår de kongelige faner flytter palæ. Det sker også 14. januar klokken 17. Fanerne skal overføres fra Christian IX's Palæ, som er dronningens residens, til kronprins Frederik og kronprinsesse Marys residens, Frederik VIII's palæ. Begge med adresse på Amalienborg.

Tidligere torsdag kørte dronning Margrethe sin sidste tur til nytårskur som Danmarks monark i kongehusets fineste karet, guldkareten.

Nytårskurene i kongehuset er fordelt over flere dage. Torsdagens kur på Christiansborg Slot var den sidste og største af dem.

Her modtog dronningen officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, de tre øverste rangklasser samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og protektioner.

Næste år skal det kommende kongepar, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, være værter for nytårskurene.

/ritzau/

  • Dronningen eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskorte i karet, Dronningen
    Dronningen kørte i karat i de københavnske gader torsdag. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det