Selv de dårligst uddannede, som sjældent går i teater, vil bevare eller udvide den offentlige kulturstøtte.
Trods økonomisk krise ønsker danskerne ikke at spare på de offentlige udgifter til kunst og kultur.
Tværtimod ønsker 67 procent at fastholde eller øge støtten, der årlig udgør 12 milliarder kroner, viser en undersøgelse, Megafon har lavet for Politiken.
19 procent ønsker at nedsætte kulturstøtten, mens blot 9 procent vil afskaffe den.
- Det er overraskende, at opbakningen er så stor, siger professor Jørn Langsted, leder af Kulturpolitisk Forskningscenter på Aarhus Universitet, til Politiken.
Den massive opbakning blandt vælgerne er stort set uafhængig af indkomst og uddannelse.
Selv om danskere uden uddannelse bruger kulturtilbuddene langt mindre, mener næsten 60 procent, at kulturstøtten skal være på samme niveau som i dag eller højere.
- Det er en fuldstændig generøs holdning. Selv om de ikke selv bruger tilbuddene, synes de, at det er o.k., at samfundet bruger penge på det, siger Jørn Langsted til Politiken.
Størst opbakning til kulturstøtten er der blandt folk med en universitetsuddannelse. Her mener 78 procent, at den skal sættes i vejret eller fastholdes.
Megafonundersøgelsen viser også, at det lige præcis er denne gruppe, der suverænt bruger de kulturelle tilbud mest.
Mens stort set alle uddannelsesgrupper kan samles om film og dramaserier i tv, er der meget stor forskel på højt- og lavtuddannede, når det gælder klassisk musik, opera, ballet og teater.
Alligevel er det ballet, opera og teater, der sluger mest tilskud per tilskuer. Sidste år fik hver eneste gæst i Operaen 1068 kroner i offentlig støtte. Mens hver koncertgæst på spillestedet Vega i København kun fik 25 kroner i offentlig støtte.
/ritzau/
