Aarhus vil have radikalisering på 10-åriges skoleskema, men generelt handler det om demokrati, siger lektor.
Børn skal undervises i demokrati, fordi samfundet er demokratisk. Ikke nødvendigvis for at forebygge radikaliserende kræfter eller ekstremisme.
Det mener Jens Bruun, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet, efter at Berlingske fredag skriver, at politikerne i Aarhus Kommune vil have folkeskolen til at undervise elever helt ned til 4. klasse om radikalisering, terrorisme og ekstremisme.
Jens Bruun ønsker ikke at udtale sig om Aarhus Kommunes konkrete initiativ, men forholder sig overordnet til emnet.
- Generelt vil jeg mene, at det ikke virker særlig nødvendigt med en decideret målrettet anti-radikaliseringsstrategi over for samtlige børn ned til 4. klasse. 99,99 procent af eleverne er jo ikke i nærheden af at blive eller være "radikaliserede", siger han til Ritzau.
Samtidig slår han dog fast, at temaer omkring terror, demokrati, krig, religion, ytringsfrihed, politiske systemer, menneskerettigheder og konfliktløsning altid er relevante faglige temaer på de relevante klassetrin.
- Det er naturligvis umuligt at være imod undervisning i demokrati, men den undervisning skal ikke tænkes som "forebyggelse" eller "problemløsning", men som noget vi praktiserer, fordi det er samfundets og skolens fundament, siger Jens Bruun og føjer til:
- Lidt forenklet sagt: Skolen skal ikke være demokratisk, fordi der findes anti-demokratiske kræfter, men fordi samfundet er demokratisk.
Det aarhusianske undervisningstilbud, der er på idéplan, er en forebyggende indsats, som skal forhindre, at børn helt fra 10-års-alderen bliver draget af radikale miljøer.
Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune, forklarer over for Berlingske, at idéen med det særlige undervisningstilbud er at ruste børnene og de unge til at gennemskue ekstremistisk propaganda, fordi kommunen er "i dyb konkurrence med de ekstremistiske grupper med hensyn til at få fat i de unge".