DGI mener, at en kort ansøgningsfrist er skyld i, at kun en tredjedel af kommunerne vil ansøge om at blive breddeidrætskommune. Den politiske proces sat i stå.
Kun 34 af landets 98 kommuner har søgt om at blive såkaldt breddeidrætskommune.
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) mener, at en kort tidsfrist for at søge er årsagen, og den korte frist spænder samtidig ben for en politisk proces i kommunerne.
Kulturministeriet har afsat 20 millioner kroner til projekter i breddeidrætskommuner, som kulturminister Carina Christensen (K) ventes at udpege fem-syv af i løbet af oktober.
Kommunerne har blot haft to måneder, heraf en del i sommerferien, til at skrive ansøgningen. Og den korte frist betyder ifølge Eva Sørensen, der er professor på Center for demokratisk netværksstyring på Roskilde Universitet, at det bliver embedsmændene, der håndterer sager som denne. Det spænder ben for den politiske proces.
- Det er i sig selv skræmmende og et af mine store kritikpunkter af det kommunale demokrati. Kommunalpolitikerne kommer først ind i sidste fase, når det hele er lagt til rette, siger Eva Sørensen.
I DGI Nordjylland har leder af projektsekretariatet Peter Otto Yde Thomsen skrevet til alle de nordjyske kommuner om muligheden for at blive breddeidrætskommune, men kun en ud af ni har søgt, bl.a. på grund af den korte tidsfrist.
I Hjørring Kommune har formand for kultur- og fritidsudvalget Michael Karlborg (V) slet ikke kendt til muligheden for at blive breddeidrætskommune.
- Det er selvfølgelig bekymrende, at sagen dermed ikke har været behandlet politisk. Om vi havde søgt, er ikke til at sige, for der ligger en stor udfordring i, at det er en krone til krone ordning, siger Michael Karlborg.
/ritzau/