Undersøgelse af kønsforskelle inden for 44 uddannelsesområder kommer bag på Institut for Menneskerettigheder.
De kvinder, som torsdag søger ind på jura på universitetet, kan se frem til et liv med ni millioner kroner mindre end deres mandlige studiekammerater.
9,3 millioner kroner er kønsforskellen mere præcist for jurister over et helt arbejdsliv.
For økonomer er forskellen 9,2 millioner kroner. Uligheden er i millionklassen inden for 39 af 44 uddannelsesområder, der er undersøgt af Institut for Menneskerettigheder og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kønsforskellene i en livsløn kommer "i den grad bag på" Bjarke Oxlund, som er teamleder for køn og ligestilling ved Institut for Menneskerettigheder.
Han tvivler på, at det bliver udlignet.
- Det er ikke sikkert, at man kan udligne forskellen fuldstændigt. Men det er selvfølgelig en fortælling om, at mange bække små gør en stor å, siger Bjarke Oxlund.
Der er torsdag 5. juli frist for at søge ind på en videregående uddannelse, og det valg får store konsekvenser for ens indkomst resten af livet.
Senere valg under familiens tag om barsel og nedsat tid til at passe børn er med til at grundlægge det skæve forhold og de ulige muligheder mellem mænd og kvinder.
- Det medvirker til, at forskellen kan blive så stor over et helt livsforløb, siger Oxlund.
Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den analyserer alle skattepligtige lønindkomster - og tager ikke højde for eksempelvis barsel og nedsat tid - i aldersgruppen 18 til 80 år.
Både i ind- og udland har der været fokus på, at andelen af kvinder i højtlønnede lederstillinger er lav. Det medvirker til, at kvinder tjener betydeligt mindre end mænd over et langt arbejdsliv.
Teamleder Bjarke Oxlund peger på, at der er mange værktøjer, der kan tages i brug, for at flere kvinder får job som ledere med bedre løn.
- I virksomhederne kan man begynde at bruge de værktøjer, der er udviklet til at rekruttere, uden at kønnet er synligt. Man kan udvikle metoder til ansættelse, hvor man korrigerer for en skævvridning i forhold til fordomme om køn, siger Oxlund.
Desuden kan virksomheder bede rekrutteringsfirmaer om at gøre en særlig indsats for at finde kandidater til lederstillinger og opfordre flere kvinder til at søge.
-
Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har sagt, at hun ikke vil lovgive om kvoter for kvinder i lederstillinger, og Institut for Menneskerettigheder mener også, at mange andre værktøjer kan tages i brug først. Man kan eksempelvis "rekruttere, uden at kønnet er synligt", siger teamleder for køn og ligestilling Bjarke Oxlund ved Institut for Menneskerettigheder. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
