En ny rapport afslører, at mange krigsveteraner befinder sig i en psykisk gråzone efter endt udsendelse.
Langt de fleste krigsveteraner med psykiske problemer falder uden for de almindelige diagnoser som depression og posttraumatisk stressyndrom (PTSD). Alligevel har man ingen sikker viden om, hvad det så er for problemer, de har, og hvordan man hjælper dem videre.
Det står klart efter den første større undersøgelse af, hvordan danske soldater reagerer psykisk på at være i krig, som Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet har udarbejdet i fællesskab.
Det skriver Information mandag.
Rapporten fokuserer primært på PTSD og depression, og den viser, at kun 5,1 procent af Afghanistan-veteranerne har PTSD-symptomer over grænseværdien syv til otte måneder efter, at de er kommet hjem.
Men samtidig viser rapporten, at 12,1 procent af de adspurgte veteraner befinder sig lige under PTSD-grænseværdien, hvor de stadig oplever en del alvorlige symptomer. Alene for Afghanistan-udsendelserne svarer det til omkring 1300 veteraner.
Mange af dem, der søger hjælp hos Forsvarets psykologer, kommer netop fra den gruppe, og derfor er det ikke sikkert, at man har undersøgt soldaterne for det rigtige, siger militærpsykolog Mette Bertelsen, der har været med til at udarbejde rapporten.
- Med den rapport blev det klart for os, at antallet af soldater, der udvikler alvorlige PTSD- eller depressionssymptomer, er relativ lavt. Men der er måske noget, vi slet ikke har fået fat på, siger hun.
- På Militærpsykologisk Afdeling ser vi mange soldater med angst og depressionslignende symptomer og soldater med tilpasningsreaktioner. De tilstande passer ikke helt ind i de kendte kategorier. Det er rigtig svært at fange dem forskningsmæssigt, men vi ved, de er der, tilføjer hun.
/ritzau/