Annonce
Indland

Mange værksteder snyder med dieselbilers NOx-filter

Foto: POLFOTO/AP

Over hele landet tilbyder specialværksteder at udføre ulovlige ændringer af dieselbilers motorer, der sparer ejerne for dyre værkstedsregninger. Synshallerne kan ikke opdage snyderiet.

Over hele landet tilbyder specialværksteder at udføre ulovlige ændringer af dieselbilers motorer, der sparer ejerne for dyre værkstedsregninger. Synshallerne kan ikke opdage snyderiet og udledning af den NOx, som er en væsentlig del af den luftforurening, dieselbiler udsteder.

Der er derfor frit spil, når et antal danske mekanikere tilbyder ejerne af dieselbiler at bypasse bilens system til rensning af de sundhedsskadelige NOx-gasser, fremfor en reparation i 15.000 kroners klassen, når systemet volder problemer, skriver Ingeniøren

Hos Chip-it tilbyder de at lukke dieselbilers EGR-ventil for 1.499 kr. EGR ventilen er den enhed i motoren, der skal sikre, at bilens NOx forurening reduceres. Når der lukkes for ventilen, reduceres udledningen af de farlige NOx-gasser ikke længere. Til gengæld kører motoren bedre, og ejeren slipper for en stor værkstedsregning til udskiftning og rensning af NOx-systemet.

- Med en lukning af din EGR ventil optimerer vi din motorstyring, så ventilen ikke længere ødelægger køreglæden. Man vil opleve en helt anden bil med et meget mere jævnt træk og en bedre reaktion på gassen, skriver Chip-it på deres hjemmeside.

Manøvren, hvor EGR-ventilen lukkes kaldes i fagsprog for ERGMODE eller EGR-off.

EGR ventilen sender en del af bilens udstødningsgas retur via indsugningen og reducerer herved den totale udledning af NOx-gasser. Problemet med reduktion af NOx-gasser via EGR-ventilen er, at både ventil og indsugningssystem med tiden soder til og i værste tilfælde går i stykker. Regningen for udskiftning af EGR-ventil og rensning af indsugningssystem koster ifølge værkstederne op imod 15.000 kroner.

Derfor vil en lukning af EGR-ventilen til små 1.500 kroner være fristende for bilejerne.

- Vi oplever tilsodning af EGR-ventiler på dieselbiler, der ikke har kørt mere end 25.000 kilometer, siger Mikkel Amdy fra firmaet Stage3, som specialiserer sig i chiptuning af biler, til Ingeniøren.

Når der lukkes for EGR-ventilen udfører motoren ikke længere nogen reduktion af NOx-gasser og forurener derfor langt mere end det tilladte.

Hos Teknologisk Institut kender seniorkonsulent Michael Grouleff Jensen godt til værkstedernes trick med at lukke for EGR ventilen på dieselmotorer og bekræfter, at det løser problemet med tilsodning af bilernes indsugningssystem.

- EGR systemet har ofte en negativ effekt på dieselmotoren, siger han

Han slår dog fast, at manøvren ikke er lovlig. Men han fortæller også, at de danske synshaller ikke har nogen mulig for efterfølgende at kontrollere forholdene.

- De danske synshaller har ikke udstyr til at kontroller NOx eller bilernes motorstyring, fortæller han.

Læs også: Nye tests gør op med fusk: Danskernes biler bliver dyrere

På Transport og Byggeministeriets hjemmeside kan man læse at: 'En kontrol ved syn kan ikke afsløre manipulation med motorstyringen'

Mekanikeren behøver ikke engang at åbne motorhjelmen for at lukke for motorens EGR-ventil. Via et servicestik på bilens instrumentborde kaldet OBD, (OnBoard Diagnostics) tilslutter man en almindelig computer og ændrer på softwaren i bilens motorstyring. Resultatet er en bil der ikke længere soder sig selv til og tilmed kører bedre.

- Vi giver bilen flere hestekræfter og bedre brændstoføkonomi, siger Thomas Landberg fra firmaet Chiptuning.nu

Ifølge Thomas Landberg oplever han, at EGR-ventiler kan være sodet til på kun to-tre år gamle dieselbiler.

Læs også: Tvungen reparation får VW's biler til at køre kortere på literen

En simpel søgning på nettet afslører, at der findes mekanikere i hver en afkrog af landet, der tilbyder den såkaldte "chiptuning" af din bil til priser fra 1.500 kr.

Ingeniøren har været i kontakt med flere værksteder, der tilbyder at udfører EGRMOD på brugte dieselbiler. Ingen af dem ønsker dog at stå frem i en artikel om emnet.

Hvor mange dieselbiler, der kører rundt med lukkede EGR-ventiler og forurener unødigt på de danske veje, er der ingen der ved. Men antallet af ældre dieselbiler og udbuddet af værksteder, der tilbyder den såkaldte chiptuning kan giver en indikation af omfanget, mener Michael Grouleff Jensen fra Teknologisk Institut.

  • Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM