Målet er, at man i 2020 skal kunne bruge 50 procent af landbrugets gylle i biogasanlæg. Det kan blive en fordel for både miljø og klima, hvis det kan nås.
- Lad biogassen boble, jublede Landbrug & Fødevarer (L&F) i sidste uge, da EU godkendte et kraftigt forhøjet dansk tilskud til energiformen.
Målet er, at man i 2020 skal kunne bruge 50 procent af landbrugets gylle i biogasanlæg. Det kan blive en fordel for både miljø og klima, hvis det kan nås. Men det kan det ikke, og derfor vil der komme et hul i regeringens klimaplan, vurderer tænketanken Concito og andre eksperter over for Politiken onsdag.
- Der er endog meget store udfordringer med at få ressourcegrundlaget i orden, få en fornuftig økonomi i biogasanlæggene og løse de lokale miljøproblemer, der uvægerlig vil opstå, siger Torben Chrintz, videnschef i Concito, til Politiken.
I dag er der på landsplan 82 biogasanlæg. Hvis politikernes mål skal nås, skal der stå omkring 50 nye biogasanlæg klar om syv år ifølge bl.a. forskere fra Syddansk Universitet.
Problemet er, at biogasanlæg ikke kan fungere på gylle alene, men har brug for en fast bestanddel. Dette såkaldte tørstof har hidtil primært været fedtoverskud fra slagterier og dyreaffald, men det kan give lugtgener, og udbuddet rækker ikke engang til de eksisterende anlæg. Man har derfor været nødt til at importere for eksempel fiskeaffald fra Norge. Syd for grænsen bruger man i høj grad majs som tørstof, men det er kontroversielt at lave fødevarer til energi. Af bl.a. den grund har Folketinget vedtaget en grænse på 25 procent majs og 12 procent fra 2018.
Professor i jordbrug og medlem af Klimakommissionen Jørgen E. Olesen har kaldt 2020-biogasmålet »hovedløst« urealistisk, også fordi nye anlægsinvesteringer har afventet en godkendelse i EU, siden målet blev opstillet i energiforliget i marts 2012. Og beregninger fra Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab viste i sommer, at målet kan blive endog meget dyrt for staten.
-
Foto: DALL JESPER
