Annonce
Indland

Metroselskab vil regne på udgift til støj-erstatninger

Metroselskabet har fået grønt lys til at udvide arbejdstiden mod at opsætte ekstra støjdæmpende foranstaltninger.

Men trods nye antistøj-tiltag vil den udvidede arbejdstid medføre øgede gener for en del af de nærmeste naboer til metrobyggeriet.

Disse gener er nu blevet vurderet af Ekspropriationskommissionen, der torsdag har offentliggjort en principbeslutning for, hvad naboerne bør have i erstatning som følge af de ekstra gener, som den udvidede arbejdstid vil medføre.

Metroselskabet kan dog selv vælge, om det vil følge principbeslutningen.

Selskabet har netop modtaget principbeslutningen, og her vil man tilstræbe at finde en hurtig løsning, så naboerne kan få en afklaring på erstatningsspørgsmålet.

- Vi ved af erfaring, at erstatningsspørgsmålet fylder meget hos en del af naboerne til metrobyggeriet, og at ventetid kan være frustrerende, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metroselskabet.

- Vi har lyttet til naboerne og er glade for, at der er lagt op til langt hurtigere proces end normalt. Vi vil nu læse afgørelsen igennem i løbet af de kommende dage.

Afgørelsen lægger op til, at naboer bør få erstatning, hvis de bliver udsat for over 55 dB ved natarbejde og 60 dB ved aftenarbejde mellem klokken 18-22.

Det kan eksempelvis betyde, at en af de mest støjplagede familier, der bor i en 5-værelseslejlighed ved Marmorkirken ifølge Ekspropriationskommissionen bør kunne få udbetalt 20.000 kroner skattefrit om måneden i erstatning i op til halvandet år.

- Nu skal vi nærlæse Ekspropriationskommissionens afgørelse og se på, hvor mange husstande der vil være omfattet af afgørelsen og dermed, hvad det samlet set vil have af økonomiske konsekvenser, udtaler Henrik Plougmann Olsen.

Metroselskabet forventer at kunne komme med en officiel udmelding vedrørende Ekspropriationskommissionens principbeslutning i starten af næste uge.

/ritzau/

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster